Bg 8.9

kaviṁ purāṇam anuśāsitāram
aṇor aṇīyāṁsam anusmared yaḥ
sarvasya dhātāram acintya-rūpam
āditya-varṇaṁ tamasaḥ parastāt
Synonyms: 
kavim — den, der ved alt; purāṇam — den ældste; anuśāsitāram — herskeren; aṇoḥ — end atomet; aṇīyāṁsam — mindre; anusmaret — bør altid tænke på; yaḥ — den, som; sarvasya — af alting; dhātāram — opretholderen; acintya — ufattelig; rūpam — hvis form; āditya-varṇam — lysende som Solen; tamasaḥ — til mørke; parastāt — transcendental.
Translation: 
Man bør meditere på den Højeste Person som den, der ved alt, som Ham, der er den ældste, der er herskeren, der er mindre end det mindste, som opretholder alting, som er ud over enhver materiel forestilling, som er ufattelig, og som altid er en person. Han er strålende som Solen, og Han er transcendental og hinsides denne materielle natur.
Purport: 

FORKLARING: Hvordan man skal tænke på den Højeste, bliver nævnt i dette vers. Det vigtigste punkt er, at Han ikke er upersonlig eller tom. Man kan ikke meditere på noget, der er upersonligt eller tomt. Det er meget svært. Måden at tænke på Kṛṣṇa på er imidlertid meget nem og er beskrevet helt konkret her. Først og fremmest er Herren puruṣa, en person. Vi tænker på personen Rāma og personen Kṛṣṇa. Og uanset om man tænker på Rāma eller Kṛṣṇa, bliver det i dette vers i Bhagavad-gītā beskrevet, hvordan Han er. Herren er kavi, hvilket vil sige, at Han kender fortid, nutid og fremtid og derfor ved alt. Han er den ældste person, for Han er oprindelsen til alting. Alt kommer fra Ham. Han er også universets højeste hersker, og Han er menneskehedens opretholder og vejleder. Han er mindre end det mindste. Det levende væsen er på størrelse med en titusindedel af en hårspids, men Herren er så ufattelig lille, at Han træder ind i hjertet på denne partikel. Han siges derfor at være mindre end det mindste. Som den Højeste kan Han trænge ind i atomet og ind i hjertet på den mindste og beherske ham som Oversjælen. Selv om Han er så lille, er Han alligevel altgennemtrængende og opretholder alting. Alle disse planetsystemer bliver båret oppe af Ham. Vi undrer os ofte over, hvordan disse store planeter kan svæve i luften. Her står der, at den Højeste Herre opretholder alle disse store planeter og systemer af galakser gennem Sin ufattelige energi. I den forbindelse er ordet acintya (“ufattelig”) meget betydningsfuldt. Guds energi overgår vores forestillingsevne og grænsen for vore tanker og kaldes derfor ufattelig (acintya). Hvem kan bestride dette? Han gennemtrænger hele den materielle verden og er alligevel uden for den. Vi kan ikke engang begribe denne materielle verden, der er ubetydelig i sammenligning med den åndelige verden, så hvordan kan vi forstå det, der er hinsides? Acintya betyder det, der er ud over denne materielle verden, det, som vores argumenter, logik og filosofiske spekulationer ikke kan røre, det, der er ufatteligt. Intelligente mennesker undgår derfor nyttesløs argumentation og spekulation og accepterer det, der forklares i skrifter som Vedaerne, Bhagavad-gītā og Śrīmad-Bhāgavatam, og følger principperne, som de giver. Det vil føre én til forståelse.