Bg 8.8

abhyāsa-yoga-yuktena
cetasā nānya-gāminā
paramaṁ puruṣaṁ divyaṁ
yāti pārthānucintayan
Synonyms: 
abhyāsa-yoga — igennem praksis; yuktena — ved at være engageret i meditation; cetasā — med sindet og intelligensen; na anya-gāminā — uden at de afledes; paramam — den Højeste; puruṣam — Guddommens Personlighed; divyam — transcendentale; yāti — man opnår; pārtha — O Pṛthās søn; anucintayan — idet man konstant tænker på.
Translation: 
Den, der mediterer på Mig som Guddommens Højeste Personlighed med sindet konstant engageret i at huske på Mig uden at blive afledt fra vejen – han, O Pārtha, kan være sikker på at nå Mig.
Purport: 

FORKLARING: I dette vers understreger Herren Kṛṣṇa vigtigheden af at huske på Ham. Ens erindring af Kṛṣṇa vil blive genoplivet ved at recitere mahā-mantraet, Hare Kṛṣṇa. Denne praksis med at fremsige og lytte til den Højeste Herres lydvibration engagerer ens ører, tunge og sind. Det er særdeles let at udøve denne mystiske meditation, og den hjælper én til at opnå den Højeste Herre. Puruṣam betyder “en nyder”. Skønt de levende væsener tilhører den Højeste Herres marginale energi, befinder de sig i en materielt forurenet tilstand. De anser sig selv for at være nydere, men de er ikke de højeste nydere. Her angives det klart, at den højeste nyder er Guddommens Højeste Personlighed i Hans forskellige manifestationer og fuldstændige ekspansioner som Nārāyaṇa, Vāsudeva osv.

Den hengivne kan konstant tænke på genstanden for sin tilbedelse, den Højeste Herre, i et hvilket som helst af Hans aspekter som Nārāyaṇa, Kṛṣṇa, Rāma osv. ved at recitere Hare Kṛṣṇa. Denne praksis vil rense ham, og som følge af denne uophørlige fremsigelse vil han ved afslutningen på sit liv blive overført til Guds rige. Yoga-udøvelse vil sige at meditere på Oversjælen indeni. På samme måde fæstner man altid sit sind på den Højeste Herre ved at recitere Hare Kṛṣṇa. Sindet er hvileløst, og derfor er det nødvendigt at engagere det med magt i at tænke på Kṛṣṇa. Ofte gives eksemplet med larven, der tænker på at blive en sommerfugl og således forvandles til en sommerfugl i samme liv. På samme måde kan vi være sikre på, at hvis vi tænker på Kṛṣṇa uden ophør, får vi ved afslutningen på vore liv den samme kropslige natur som Kṛṣṇa.