Skip to main content
Library » Bhagavad-gītā som den er » KAPITEL OTTE

Bg. 8.5

Tekst

anta-kāle ca mām eva
smaran muktvā kalevaram
yaḥ prayāti sa mad-bhāvaṁ
yāti nāsty atra saṁśayaḥ

Synonyms

anta-kāle — ved livets slutning; ca — også; mām — Mig; eva — udelukkende; smaran — idet han husker; muktvā — når han opgiver; kalevaram — kroppen; yaḥ — han, som; prayāti — går (bort); saḥ — han; mat-bhāvam — Min natur; yāti — opnår; na — ikke; asti — der er; atra — her; saṁśayaḥ — tvivl.

Translation

Og den, der på dødstidspunktet, hvor han forlader sin krop, udelukkende husker på Mig, opnår øjeblikkeligt Min natur. Om det hersker der ingen tvivl.

Purport

FORKLARING: I dette vers bliver vigtigheden af Kṛṣṇa-bevidsthed betonet. Enhver, der forlader sin krop i Kṛṣṇa-bevidsthed, bliver omgående overført til den Højeste Herres transcendentale natur. Den Højeste Herre er den reneste rene. Hvem som helst, der er konstant Kṛṣṇa-bevidst, er derfor også den reneste af de rene. Ordet smaran (“idet han husker”) er vigtigt. At huske på Kṛṣṇa kan ikke lade sig gøre for en uren sjæl, der ikke har praktiseret Kṛṣṇa-bevidsthed i hengiven tjeneste. Man skal derfor praktisere Kṛṣṇa-bevidsthed lige fra livets begyndelse af. Hvis man gerne vil opnå en vellykket afslutning på sit liv, er det essentielt at huske på Kṛṣṇa. Derfor bør man konstant og uophørligt fremsige mahā-mantraet – Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare. Herren Caitanya har rådet os til at være tolerante som et træ (taror iva sahiṣṇunā). Der kan være mange hindringer i vejen for en person, der reciterer Hare Kṛṣṇa. Ikke desto mindre må man tolerere alle disse forhindringer og blive ved med at recitere Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare, så man ved afslutningen på sit liv kan drage fuld fordel af at være Kṛṣṇa-bevidst.