KAPITEL SEKS: Dhyāna-yoga

Bg 6.1 Guddommens Højeste Personlighed sagde: Den, der ikke er knyttet til sit arbejdes frugter, men arbejder, som han er forpligtet til, befinder sig i forsagelsens orden. Det er ham, der er den sande mystiker – ikke den, der ingen ild tænder og ingen pligt udfører.
Bg 6.2 O Pāndus søn, du må forstå, at det, der kaldes forsagelse, er det samme som yoga eller at forbinde sig med den Højeste, for man kan aldrig blive en yogī, medmindre man forsager begæret efter sansetilfredsstillelse.
Bg 6.3 For begynderen i det ottefoldige yoga-system siges handling at være vejen, og for den, der allerede er avanceret i yoga, siges ophør med alle materielle handlinger at være vejen.
Bg 6.4 Man siges at være avanceret i yoga, når man efter at have forsaget alle materielle ønsker hverken handler for at tilfredsstille sine sanser eller involverer sig i frugtstræbende aktiviteter.
Bg 6.5 Man må udfri sig selv ved hjælp af sit sind og ikke fornedre sig selv. Sindet er den betingede sjæls ven såvel som hans fjende.
Bg 6.6 For den, der har besejret sindet, er sindet den bedste ven, men for den, som dette er mislykkedes for, vil sindet fortsætte med at være hans værste fjende.
Bg 6.7 For den, der har besejret sindet, er Oversjælen allerede nået, for han har opnået fred. For et sådant menneske er der ingen forskel på lykke og lidelse, varme og kulde eller ære og skam.
Bg 6.8 En person siges at være fast forankret i selverkendelse og kaldes en yogī [mystiker], når han er helt tilfreds i kraft af erhvervet viden og erkendelse. Sådan en person befinder sig i transcendensen og er selvbehersket. Han ser alting, uanset om det er sand, sten eller guld, som en og samme ting.
Bg 6.9 En person anses for endnu mere avanceret, når han betragter oprigtige velyndere, kærlige velgørere, de neutrale, fredsmæglerne, de misundelige, venner og fjender eller fromme og syndere med samme sind.
Bg 6.10 En transcendentalist skal altid engagere sin krop, sit sind og sit selv i forhold til den Højeste. Han bør opholde sig på et tilbagetrukket sted og altid omhyggeligt beherske sindet. Han skal være fri for begær og besiddertrang.
Bg 6.11-12 For at udøve yoga skal man slå sig ned på et tilbagetrukket sted og dér dække sit siddested med kuśa-græs og lægge et hjorteskind og et blødt klæde ovenpå. Sædet må hverken være for højt eller for lavt og bør være på et helligt sted. Yogīen skal dernæst sætte sig godt til rette på sædet og udøve yoga for at rense hjertet ved at beherske sit sind, sine sanser og sine handlinger og fæstne sindet på ét punkt.
Bg 6.13-14 Man skal sidde med krop, hals og hoved i en ret linie og stirre vedvarende på næsetippen. Således skal man med et uforstyrret, behersket sind, frygtløs og helt uden sexliv meditere på Mig i hjertet og gøre Mig til det endelige mål i livet.
Bg 6.15 Ved således at praktisere konstant beherskelse af krop, sind og handlinger opnår den mystiske transcendentalist, hvis sind er reguleret, Guds rige [eller Kṛṣṇas bolig] ved at ophøre med sin materielle eksistens.
Bg 6.16 O Arjuna, man kan ikke blive en yogī, hvis man spiser for meget eller spiser for lidt, sover for meget eller ikke sover nok.
Bg 6.17 Den, der er reguleret i sine vaner med hensyn til spisning, søvn, adspredelse og arbejde, kan mindske alle materielle lidelser ved at følge yoga-systemet.
Bg 6.18 Når yogīen disciplinerer sine mentale aktiviteter ved at udøve yoga, og når han bliver hensat i transcendensen – fri for alle materielle ønsker – siges han at være veletableret i yoga.
Bg 6.19 Ligesom en lampe ikke blafrer på et vindstille sted, forbliver transcendentalisten, hvis sind er under kontrol, altid urokkelig i sin meditation på det transcendentale selv.
Bg 6.20-23 På det perfekte niveau, der kaldes trance eller samādhi, holdes sindet helt tilbage fra alle materielle mentale aktiviteter gennem praktisering af yoga. Denne fuldkommenhed kendetegnes af ens evne til at se selvet med det rene sind og til at nyde og glæde sig i selvet. I denne glædesfyldte tilstand befinder man sig i bundløs transcendental lykke, der opleves gennem transcendentale sanser. Når man er således situeret, afviger man aldrig fra sandheden, og når man har opnået denne tilstand, tænker man, at intet er bedre end dette. I en sådan tilstand rystes man aldrig, selv ikke midt i de største vanskeligheder. Dette er virkelig frihed fra alle lidelser, der opstår fra materiel kontakt.
Bg 6.24 Man skal udøve yoga med beslutsomhed og tro og ikke afvige fra vejen. Man må helt og aldeles opgive alle materielle ønsker, der kommer fra mental spekulation, og således beherske sanserne fra alle sider med sindet.
Bg 6.25 Trin for trin skal man gradvist blive situeret i trance ved hjælp af sin intelligens og med støtte fra sin faste overbevisning, og således skal sindet fokuseres på selvet alene og må ikke tænke på andre ting.
Bg 6.26 Fra hvorend sindet vandrer hen på grund af sin flakkende og ustadige natur, må man afgjort trække det tilbage og igen bringe det under selvets kontrol.
Bg 6.27 Den yogī, hvis sind er fæstnet på Mig, opnår med sikkerhed den højeste perfektion af transcendental lykke. Han er hævet over lidenskabens kvalitet og erkender sin kvalitative identitet med den Højeste, og således bliver han frigjort fra reaktionerne på alle sine tidligere handlinger.
Bg 6.28 På den måde bliver den selvbeherskede yogī, der uophørligt er engageret i yoga-udøvelse, fri for enhver materiel besmittelse og opnår det højeste stade af fuldkommen lykke i Herrens transcendentale kærlighedstjeneste.
Bg 6.29 En sand yogī ser Mig i alle levende væsener og ser også alle levende væsener i Mig. Ja, den selvrealiserede person ser Mig, den samme Højeste Herre, overalt.
Bg 6.30 For den, der ser Mig overalt og ser alting i Mig, er Jeg aldrig borte, og han er heller aldrig nogensinde væk fra Mig.
Bg 6.31 En sådan yogī, der engagerer sig i Oversjælens tilbedelsesværdige tjeneste i bevidstheden om, at Jeg og Oversjælen er den samme, forbliver altid i Mig under alle omstændigheder.
Bg 6.32 Den fuldendte yogī er ham, der ved sammenligning med sig selv ser den sande lighed mellem alle levende væsener i deres lykke og deres lidelse, O Arjuna!
Bg 6.33 Arjuna sagde: O Madhusūdana, dette yoga-system, Du har sammenfattet, synes mig at være upraktisk og uudholdeligt, for sindet er rastløst og uligevægtigt.
Bg 6.34 For sindet er hvileløst, uregerligt, genstridigt og meget stærkt, O Kṛṣṇa, og at kue det forekommer mig sværere end at tøjle vinden.
Bg 6.35 Herren Śrī Kṛṣṇa sagde: O du Kuntīs stærkarmede søn, det er helt sikkert meget svært at tøjle det rastløse sind, men det kan lade sig gøre med den rigtige praksis og med utilknytning.
Bg 6.36 For den, hvis sind er tøjlesløst, er selverkendelse en vanskelig opgave. Men den, hvis sind er behersket, og som stræber på den rette måde, er sikker på at lykkes. Det er min mening.
Bg 6.37 Arjuna sagde: O Kṛṣṇa, hvad sker der med den forfejlede transcendentalist, der i begyndelsen giver sig i kast med selverkendelsesprocessen med tro, men senere falder fra på grund af sit verdslige sindelag og følgelig ikke opnår fuldkommenhed i yoga?
Bg 6.38 O stærkarmede Kṛṣṇa, går et sådant menneske, der afledes fra den transcendentale vej, ikke glip af både åndeligt og materielt fremskridt og går til grunde ligesom en sønderrevet sky uden plads i nogen sfære?
Bg 6.39 Dette er min tvivl, O Kṛṣṇa, og jeg beder Dig fjerne den fuldstændigt. Bortset fra Dig findes der ingen, der kan fjerne denne tvivl.
Bg 6.40 Guddommens Højeste Personlighed sagde: O Pṛthās søn, en transcendentalist, der er engageret i lykkebringende aktiviteter, møder ikke undergang i hverken denne verden eller den åndelige verden. Den, der gør godt, bliver aldrig overvundet af det onde, Min ven.
Bg 6.41 Efter mange, mange års nydelse på de fromme levende væseners planeter fødes den forfejlede yogī i en familie af retskafne mennesker eller i en rig aristokratisk familie.
Bg 6.42 Eller også fødes han [hvis han mislykkedes efter lang tids udøvelse af yoga] i en familie af transcendentalister, der med sikkerhed besidder stor visdom. En sådan fødsel er afgjort sjælden i denne verden.
Bg 6.43 Efter en sådan fødsel genopliver han den guddommelige bevidsthed fra sit tidligere liv, og endnu engang forsøger han at gøre yderligere fremskridt for helt at opnå fuldstændig perfektion, O Kurus søn.
Bg 6.44 I kraft af sit tidligere livs guddommelige bevidsthed tiltrækkes han automatisk af yoga-principperne, selv uden at opsøge dem. En sådan videbegærlig transcendentalist er altid hævet over skrifternes rituelle principper.
Bg 6.45 Og når yogīen oprigtigt stræber efter at gøre yderligere fremskridt, opnår han endelig det højeste mål efter at være blevet renset for al besmittelse gennem mange, mange livs praksis.
Bg 6.46 En yogī er bedre end asketen, bedre end empirikeren og bedre end den frugtstræbende arbejder. Vær derfor under alle omstændigheder en yogī, O Arjuna.
Bg 6.47 Og af alle yogīer er den, der med stor tro underkaster sig Mig, tænker på Mig i sit indre og engagerer sig i transcendental kærlighedstjeneste til Mig, mest fortroligt forenet med Mig i yoga og den største af alle. Det er min mening.