Bg 5.3

jñeyaḥ sa nitya-sannyāsī
yo na dveṣṭi na kāṅkṣati
nirdvandvo hi mahā-bāho
sukhaṁ bandhāt pramucyate
Synonyms: 
jñeyaḥ — bør kendes; saḥ — han; nitya — altid; sannyāsī — en forsager; yaḥ — som; na — aldrig; dveṣṭi — afskyr; na — ej heller; kāṅkṣati — ønsker; nirdvandvaḥ — fri fra alle dualiteter; hi — afgjort; mahā-bāho — O du med de vældige arme; sukham — lykkeligt; bandhāt — fra trældom; pramucyate — er helt befriet.
Translation: 
Den, der hverken hader eller begærer frugterne af sine handlinger, siges at være altid forsagende. En sådan person, der er fri for alle dualiteter, slipper let ud af den materielle trældom og er fuldstændig befriet, O stærkarmede Arjuna.
Purport: 

FORKLARING: Den, der er helt Kṛṣṇa-bevidst, er altid en forsager, for han hverken hader eller begærer resultaterne af sine handlinger. En sådan forsager, der har viet sit liv til Herrens transcendentale kærlighedstjeneste, er fuldstændig uddannet i kundskab, for han forstår sin naturlige position i forhold til Kṛṣṇa. Han er helt klar over, at Kṛṣṇa er helheden, og at han selv er en uadskillelig del af Kṛṣṇa. Denne viden er perfekt, da den både er kvalitativt og kvantitativt korrekt. Forestillingen om at være ét med Kṛṣṇa er ikke korrekt, eftersom delen aldrig kan være lig med helheden. Viden om, at man er kvalitativt ét med og kvantitativt forskellig fra Herren, er korrekt transcendental viden, der leder til, at man bliver fuldstændig i sig selv uden noget at hige efter eller sørge over. Der er ingen dualitet i ens sind, for uanset hvad man gør, gør man det for Kṛṣṇa. Ved således at være frigjort fra det dualistiske plan er man befriet, selv mens man er i den materielle verden.