Bg 5.25

labhante brahma-nirvāṇam
ṛṣayaḥ kṣīṇa-kalmaṣāḥ
chinna-dvaidhā yatātmānaḥ
sarva-bhūta-hite ratāḥ
Synonyms: 
labhante — de opnår; brahma-nirvāṇam — befrielse i den Højeste; ṛṣayaḥ — de, der er aktive indeni; kṣīṇa-kalmaṣāḥ — de, der er frie for alle synder; chinna — er skåret bort; dvaidhāḥ — hvis dualitet; yata- ātmānaḥ — engagerede i selverkendelse; sarva-bhūta — for alle levende væsener; hite — i velfærdsarbejde; ratāḥ — beskæftigede.
Translation: 
De, der har sat sig ud over de af tvivl fremkaldte dualiteter, hvis sind er engageret i deres indre, som altid har travlt med at arbejde til gavn for alle levende væsener, og som er fri for al synd, opnår befrielse i den Højeste.
Purport: 

FORKLARING: Kun en person, der er helt Kṛṣṇa-bevidst, kan siges at være engageret i velfærdsarbejde til gavn for alle levende væsener. Når man virkelig forstår, at Kṛṣṇa er altings oprindelse, og når man handler i den ånd, handler man til gavn for alle. Menneskehedens lidelser skyldes, at man har glemt, at Kṛṣṇa er den højeste nyder, den højeste ejer og den bedste ven. Det største velfærdsarbejde er derfor at genoplive denne bevidsthed i hele menneskesamfundet. Man kan ikke være engageret i et sådant førsteklasses velfærdsarbejde uden at være befriet i den Højeste. Den Kṛṣṇa-bevidste person er ikke i tvivl om Kṛṣṇas suverænitet. Han har ingen tvivl, for han er helt fri for al synd. Dette er tilstanden af guddommelig kærlighed.

En person, der kun bidrager til menneskehedens fysiske velfærd, kan i virkeligheden ikke hjælpe nogen. Midlertidig lindring af den ydre krop eller sindet er ikke fyldestgørende. Den virkelige grund til vores vanskeligheder i den hårde kamp for tilværelsen ligger i, at vi har glemt vores forhold til den Højeste Herre. Når man er helt bevidst om sit forhold til Kṛṣṇa, er man virkelig en befriet sjæl, selv om man måske stadig befinder sig i den materielle verden.