Bg 4.24

brahmārpaṇaṁ brahma havir
brahmāgnau brahmaṇā hutam
brahmaiva tena gantavyaṁ
brahma-karma-samādhinā
Synonyms: 
brahma — åndeligt af natur; arpaṇam — bidraget; brahma — den Højeste; haviḥ — smørret; brahma — åndeligt; agnau — i fuldbyrdelsens ild; brahmaṇā — af den åndelige sjæl; hutam — det, der bliver ofret; brahma — det åndelige rige; eva — sandelig; tena — af ham; gantavyam — vil blive opnået; brahma — åndelige; karma — i aktiviteter; samādhinā — gennem fuldstændig fordybelse.
Translation: 
En person, der er helt absorberet i Kṛṣṇa-bevidsthed, kan være sikker på at opnå det åndelige rige på grund af sit fulde bidrag til åndelige aktiviteter, hvor fuldbyrdelsen er absolut, og det, der bliver ofret, er af samme åndelige natur.
Purport: 

FORKLARING: Her bliver det beskrevet, hvordan handlinger i Kṛṣṇa- bevidsthed i sidste ende kan føre én til det åndelige mål. Der findes forskellige aktiviteter i Kṛṣṇa-bevidsthed, og de vil alle blive beskrevet i de følgende vers. Lige nu er det selve det Kṛṣṇa-bevidste princip, der fastslås. En betinget sjæl, der er viklet ind i materiel forurening, kan ikke afholde sig fra at handle på det materielle plan, og alligevel bliver han nødt til at komme ud af denne situation. Måden, hvorpå den betingede sjæl kan slippe ud af den materielle atmosfære, er igennem Kṛṣṇa- bevidsthed. For eksempel kureres en patient, der lider af mavebesvær på grund af for mange mælkeprodukter, af et andet mælkeprodukt, nemlig surmælk. Den materielt engagerede betingede sjæl kan helbredes med Kṛṣṇa-bevidsthed, som det bliver forklaret her i Bhagavad-gītā. Denne proces kaldes normalt yajña eller handlinger (ofringer), hvis eneste formål er at tilfredsstille Viṣṇu, Kṛṣṇa. Jo mere den materielle verdens aktiviteter bliver gjort i Kṛṣṇa-bevidsthed eller udelukkende for Viṣṇu, desto mere vil atmosfæren ved en sådan total fordybelse blive åndeliggjort. Ordet brahma (Brahman) betyder “åndelig”. Herren er åndelig, og strålerne fra Hans transcendentale krop kaldes brahmajyoti, Hans åndelige stråleglans. Alt, der eksisterer, befinder sig i denne brahmajyoti, men når brahmajyoti dækkes af illusion (māyā) eller sansetilfredsstillelse, kaldes den materiel. Denne materielle tilsløring kan øjeblikkeligt fjernes med Kṛṣṇa-bevidsthed. Således bliver ofringen, der gøres til fremme for Kṛṣṇa-bevidsthed, den repræsentant, der konsumerer et sådant offer, eller konsumeringsprocessen, bidragsyderen og resultatet – alle i forening med hinanden – til Brahman eller den Absolutte Sandhed. Når den Absolutte Sandhed er dækket af māyā, kaldes den materie. Materie, der bliver forbundet med den Absolutte Sandheds sag, genvinder sin åndelige kvalitet. Kṛṣṇa-bevidsthed er den proces, der omdanner den illusoriske bevidsthed til Brahman eller den Højeste. Når sindet er helt engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed, siges det at være i samādhi eller trance. Alt, der bliver gjort i en sådan transcendental bevidsthed, kaldes yajña eller offer for den Absolutte. I denne tilstand af åndelig bevidsthed bliver bidragsyderen, selve bidraget, konsumeringen, den, der udfører eller leder foretagendet, og resultatet eller den endelige opnåelse – alting – ét med den Absolutte, den Højeste Brahman. Det er den Kṛṣṇa-bevidste vej.