Bg 3.28

tattva-vit tu mahā-bāho
guṇa-karma-vibhāgayoḥ
guṇā guṇeṣu vartanta
iti matvā na sajjate
Synonyms: 
tattva-vit — den, der kender den Absolutte Sandhed; tu — men; mahā- bāho — O du med de vældige arme; guṇa-karma — af handlinger under materiel indflydelse; vibhāgayoḥ — fra forskellene; guṇāḥ — sanserne; guṇeṣu — i sansenydelse; vartante — engageres; iti — således; matvā — idet han har forstået; na — aldrig; sajjate — han bindes.
Translation: 
O stærkarmede Arjuna, den, der har viden om den Absolutte Sandhed, involverer sig ikke i sanserne og sansenydelse, for han kender meget vel forskellen på arbejde i hengivenhed og arbejde for frugtstræbende resultater.
Purport: 

FORKLARING: Den, der kender den Absolutte Sandhed, er overbevist om sin prekære situation i forbindelse med materien. Han ved, at han er en uadskillelig del af Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa, og at han ikke burde være i den materielle skabelse. Han kender sin virkelige identitet som en uadskillelig del af den Højeste, der er evig lyksalighed og viden, og han kan forstå, at han på en eller anden måde er blevet fanget i den materielle livsopfattelse. I hans rene tilstand er det meningen, at han igennem hengiven tjeneste skal forbinde sine handlinger med Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa. Han engagerer sig derfor i Kṛṣṇa-bevidste aktiviteter og bliver naturligt utilknyttet til de materielle sansers virksomhed, der altid er midlertidig og betinget af omstændighederne. Han er klar over, at hans materielle livsbetingelser er underlagt Herrens højeste kontrol. Følgelig lader han sig ikke gå på af alle mulige materielle reaktioner, som han blot betragter som Herrens nåde. I Śrīmad-Bhāgavatam (1.2.7) kaldes den, der kender den Absolutte Sandhed i tre forskellige aspekter – Brahman, Paramātmā og Guddommens Højeste Personlighed – for tattva-vit, for han kender også sit eget virkelige forhold til den Højeste.