Bg. 3.16
Tekst
nānuvartayatīha yaḥ
aghāyur indriyārāmo
moghaṁ pārtha sa jīvati
Synonyms
evam — således; pravartitam — etableret af Vedaerne; cakram — cyklus; na — ikke; anuvartayati — følger; iha — i dette liv; yaḥ — den, som; agha-āyuḥ — hvis liv er fuldt af synder; indriya-ārāmaḥ — tilfreds i sansenydelse; mogham — til ingen nytte; pārtha — O Pṛthās søn (Arjuna); saḥ — han; jīvati — lever.
Translation
Min kære Arjuna, den, der i dette menneskeliv ikke følger det af Vedaerne således etablerede kredsløb af offerhandlinger, lever med sikkerhed et liv i synd. En sådan person, der kun lever for at tilfredsstille sine sanser, lever forgæves.
Purport
FORKLARING: Her fordømmer Herren mammonfilosofien “arbejd hårdt og nyd sansetilfredsstillelse”. Den ovennævnte cyklus af yajñaer er absolut nødvendig for dem, der gerne vil nyde den materielle verden. Den, der ikke følger disse regler, lever livet farligt og vil blive mere og mere fortabt. Ifølge naturens lov er den menneskelige livsform især beregnet til selverkendelse på en af tre måder, nemlig igennem karma- yoga, jñāna-yoga eller bhakti-yoga. Transcendentalisterne, der er hævet over last og dyd, behøver ikke slavisk at efterleve de påbudte yajñaer, men de, der er involveret i sansenydelse, bliver nødt til at rense sig via det ovennævnte kredsløb af yajñaer. Der er forskellige former for handlinger. De, der ikke er Kṛṣṇa-bevidste, er utvivlsomt involveret i en sanselig bevidsthed, hvorfor det er nødvendigt for dem med fromme handlinger. Yajña-systemet er tilrettelagt således, at personer med en sanselig bevidsthed kan tilfredsstille deres ønsker uden at blive indviklet i reaktionerne på sansetilfredsstillende handlinger.
Verdens velstand afhænger ikke af vores egen indsats, men af den Højeste Herres bagvedliggende arrangement, der iværksættes direkte af halvguderne. De forskellige yajñaer er derfor rettet mod de særlige halvguder, der omtales i Vedaerne. Indirekte er det praktisering af Kṛṣṇa-bevidsthed, for når man behersker udførelsen af yajñaer, bliver man med sikkerhed Kṛṣṇa-bevidst. Men hvis man ikke bliver Kṛṣṇa- bevidst gennem disse yajñaer, regnes sådanne principper ikke for andet end moralkodekser. Man bør derfor ikke begrænse sit fremskridt til moralkodekser, men gå videre og komme til Kṛṣṇa-bevidsthed.