Bg 2.62

dhyāyato viṣayān puṁsaḥ
saṅgas teṣūpajāyate
saṅgāt sañjāyate kāmaḥ
kāmāt krodho ’bhijāyate
Synonyms: 
dhyāyataḥ — idet han tænker på; viṣayān — sanseobjekterne; puṁsaḥ — en persons; saṅgaḥ — tilknytning; teṣu — til sanseobjekterne; upajāyate — udvikles; saṅgāt — fra tilknytning; sañjāyate — opstår; kāmaḥ — begær; kāmāt — fra begær; krodhaḥ — vrede; abhijāyate — manifesteres.
Translation: 
Når man kontemplerer sanseobjekterne, udvikler man tilknytning til dem, fra en sådan tilknytning opstår begær, og fra begær kommer der vrede.
Purport: 

FORKLARING: Hvis man ikke er Kṛṣṇa-bevidst, udsættes man for materielle begær, når man tænker på sanseobjekterne. Sanserne kræver virkelig beskæftigelse, og hvis de ikke bliver beskæftiget i Herrens transcendentale kærlighedstjeneste, vil de helt sikkert søge beskæftigelse i materialismens tjeneste. Alle i den materielle verden, Herren Śiva og Herren Brahmā indbefattet for ikke at tale om andre halvguder på de himmelske planeter, er underlagt indflydelsen fra sanseobjekterne, og den eneste måde, hvorpå man kan komme ud af denne forlegenhed i den materielle tilværelse, er ved at blive Kṛṣṇa-bevidst. Herren Śiva sad i dyb meditation, men da Pārvatī opildnede ham til sansenydelse, indvilligede han, og som resultat blev Kārtikeya født. Da en af Herrens hengivne, Haridāsa Ṭhākura, som ung på lignende måde blev fristet af selve inkarnationen af Māyā-devī, bestod Haridāsa let prøven på grund af sin uforfalskede hengivenhed til Herren Kṛṣṇa. Som illustreret i det ovenfor citerede vers fra Śrī Yāmunācārya undgår en oprigtig hengiven af Herren al materiel sansenydelse i kraft af sin højere smag for åndelig nydelse i Herrens selskab. Det er hemmeligheden bag fremskridt i denne disciplin. Hvis man ikke er Kṛṣṇa-bevidst, kan man derfor være sikker på at falde igennem, uanset hvor dygtig man ellers måtte være til at beherske sanserne med kunstig undertrykkelse, for den mindste tanke på sansenydelse vil opildne én til at tilfredsstille ens lyster.