Skip to main content

Bg. 2.60

Tekst

yatato hy api kaunteya
puruṣasya vipaścitaḥ
indriyāṇi pramāthīni
haranti prasabhaṁ manaḥ

Synonyms

yatataḥ — der bestræber sig; hi — sandelig; api — på trods af; kaunteya — O Kuntīs søn; puruṣasya — hos et menneske; vipaścitaḥ — der er fuld af dømmekraft; indriyāṇi — sanserne; pramāthīni — ophidsende; haranti — de kaster; prasabham — ved magt; manaḥ — sindet.

Translation

Sanserne er så stærke og voldsomme, at de med magt fører sindet bort selv hos et intelligent menneske, der forsøger at beherske dem, O Arjuna.

Purport

FORKLARING: Der er mange lærde vismænd, filosoffer og transcendentalister, der forsøger at overvinde sanserne, men på trods af alle deres anstrengelser bliver selv de største blandt dem somme tider ofre for materiel sansenydelse på grund af et ophidset sind. Selv Viśvāmitra, en stor vismand og fuldkommen yogī, blev forledt til sexnydelse af Menakā på trods af, at yogīen anstrengte sig for at beherske sine sanser ved hjælp af strenge former for askese og yoga-udøvelse, og der er selvfølgelig mange lignende tilfælde i verdenshistorien. At beherske sindet og sanserne er derfor meget svært uden at være helt Kṛṣṇa-bevidst. Uden at engagere sindet i Kṛṣṇa kan man ikke ophøre med sådanne materielle engagementer. Et praktisk eksempel på dette har vi fra Śrī Yāmunācārya, en stor helgen og hengiven, der skriver:

yad-avadhi mama cetaḥ kṛṣṇa-pādāravinde
nava-nava-rasa-dhāmany udyataṁ rantum āsīt
tad-avadhi bata nārī-saṅgame smaryamāne
bhavati mukha-vikāraḥ suṣṭhu niṣṭhīvanaṁ ca

“Efter at mit sind er blevet engageret i tjeneste til Herren Kṛṣṇas lotusfødder, og jeg har nydt en evigfrisk transcendental sindstilstand, vender mit ansigt sig med det samme bort, så snart jeg tænker på sex med en kvinde, og jeg spytter på tanken.”

Kṛṣṇa-bevidsthed er sådan en transcendentalt dejlig ting, at materiel sansenydelse automatisk virker frastødende. Det er ligesom et sultent menneske, der får stillet sin sult med en tilstrækkelig mængde nærende og velsmagende mad. Mahārāja Ambarīṣa overvandt også en stor yogī, Durvāsā Munī, blot fordi hans sind var engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed (sa vai manaḥ kṛṣṇa-padāravindayor, vacāṁsi vaikuṇṭha-guṇānuvarṇane, ŚB. 9.14.18).