Bg 2.48

yoga-sthaḥ kuru karmāṇi
saṅgaṁ tyaktvā dhanañjaya
siddhy-asiddhyoḥ samo bhūtvā
samatvaṁ yoga ucyate
Synonyms: 
yoga-sthaḥ — ligevægtig; kuru — udfør; karmāṇi — dine pligter; saṅgam — tilknytning; tyaktvā — idet du opgiver; dhanam-jaya — O Arjuna; siddhi- asiddhyoḥ — i medgang og modgang; samaḥ — ligevægtig; bhūtvā — idet du bliver; samatvam — sindsro; yogaḥ — yoga; ucyate — kaldes.
Translation: 
Udfør din pligt med sindsligevægt og opgiv enhver tilknytning til medgang eller modgang, O Arjuna. En sådan ligevægt kaldes yoga.
Purport: 

FORKLARING: Kṛṣṇa fortæller Arjuna, at han skal handle i yoga. Og hvad menes der med yoga? Yoga betyder at fokusere sindet på den Højeste ved at beherske de evindeligt forstyrrende sanser. Og hvem er den Højeste? Den Højeste er Herren. Og da Han Selv maner Arjuna til kamp, har Arjuna intet med slagets udfald at gøre. Sejr eller nederlag er Kṛṣṇas anliggende. Arjuna bliver blot rådet til at handle på Kṛṣṇas diktat. At følge Kṛṣṇas ordrer er virkelig yoga, og dette praktiseres i den proces, der kaldes Kṛṣṇa-bevidsthed. Kun gennem Kṛṣṇa-bevidsthed kan man opgive sine ejerfornemmelser. Man må blive Kṛṣṇas tjener eller Kṛṣṇas tjeners tjener. Det er den rette måde at udføre sin pligt på i Kṛṣṇa-bevidsthed, og det alene kan hjælpe én til at handle i yoga.

Arjuna er kṣatriya og som sådan del af varṇāśrama-dharma-institutionen. Der står i Viṣṇu Purāṇa, at hele formålet med varṇāśrama-dharma er at tilfredsstille Viṣṇu. Ingen bør tilfredsstille sig selv, sådan som det er normen i den materielle verden, men man bør tilfredsstille Kṛṣṇa. Medmindre man tilfredsstiller Kṛṣṇa, kan man ikke følge principperne i varṇāśrama-dharma korrekt. Arjuna blev indirekte rådet til at gøre, hvad Kṛṣṇa bad ham om.