Bg. 2.29
Tekst
āścarya-vad vadati tathaiva cānyaḥ
āścarya-vac cainam anyaḥ śṛṇoti
śrutvāpy enaṁ veda na caiva kaścit
Synonyms
āścarya-vat — som forunderlig; paśyati — ser; kaścit — nogle; enam — denne sjæl; āścarya-vat — som forunderlig; vadati — taler om; tathā — således; eva — sandelig; ca — også; anyaḥ — en anden; āścarya-vat — ligeledes forunderlig; ca — også; enam — denne sjæl; anyaḥ — en anden; śṛṇoti — hører om; śrutvā — efter at have hørt; api — selv; enam — om denne sjæl; veda — forstår; na — aldrig; ca — og; eva — afgjort; kaścit — nogle.
Translation
Nogle betragter sjælen som forunderlig, andre beskriver ham som forunderlig, og nogle hører om ham som forunderlig, imens andre slet ikke kan forstå ham selv efter at have hørt om ham.
Purport
FORKLARING: Eftersom Bhagavad-gītā eller Gītopaniṣad i det store hele er baseret på Upaniṣadernes filosofi, er det ikke overraskende at finde en tilsvarende passage i Kaṭha Upaniṣad (1.2.7):
śṛṇvanto ’pi bahavo yaṁ na vidyuḥ
āścaryo vaktā kuśalo ’sya labdhā
āścaryo ’sya jñātā kuśalānuśiṣṭaḥ
Det faktum, at den atomiske sjæl er inde i kroppen på et gigantisk dyr, i kroppen på et gigantisk banyantræ og i de mikroskopiske bakterier, som der findes millioner og milliarder af på en enkelt kvadratcentimeter, er afgjort forbløffende. Mennesker med ringe viden og de, der ikke er asketiske, kan ikke fatte det forunderlige ved den individuelle atomiske åndelige gnist, ikke engang selv om det bliver forklaret af den største autoritet i al kundskab, Ham, der underviste selveste Brahmā, det første levende væsen i universet. Som følge af en grov materiel opfattelse af tingene kan de fleste mennesker i denne tidsalder ikke forestille sig, hvordan en så lille partikel kan være både så stor og så lille. Så folk anser selve sjælen for at være forunderlig, både når de opfatter den, som den er, og når de hører den beskrevet. Under den materielle energis illusion er folk så optaget af sansenydelse, at de har meget lidt tid til at beskæftige sig med spørgsmålet om selvforståelse, selv om det er et faktum, at uden denne selvforståelse vil alle deres anstrengelser i kampen for tilværelsen i sidste ende være helt forgæves. Måske skænker de det ikke en tanke, at man skal tænke på sjælen og finde en løsning på de materielle lidelser.
Nogle folk, der er interesseret i at høre om sjælen, går til foredrag i godt selskab, men på grund af uvidenhed vildledes de ofte til at tro, at der ingen forskel er på Oversjælen og den atomiske sjæl, og at de to er lige store. Det er meget vanskeligt at finde nogen, der til fulde har forstået positionen af Oversjælen og den atomiske sjæl og deres respektive funktioner og forhold og alle andre større og mindre detaljer. Og det er endnu vanskeligere at finde et menneske, der rent faktisk har draget fuld nytte af viden om sjælen, og som kan beskrive sjælens natur fra forskellige synsvinkler. Men hvis man på en eller anden måde kan forstå videnskaben om sjælen, vil ens liv blive fuldendt.
Den nemmeste måde at forstå selvet på er at acceptere det, der står i Bhagavad-gītā, der bliver talt af den største autoritet, Herren Kṛṣṇa, uden at lade sig vildlede af andre teorier. Men det kræver også temmelig megen askese og opofrelse, enten i dette eller tidligere liv, før man kan acceptere Kṛṣṇa som Guddommens Højeste Personlighed. Man kan imidlertid kun kende Kṛṣṇa som sådan ved at modtage den årsagsløse barmhjertighed fra en ren hengiven og ikke på nogen anden måde.