Skip to main content
Library » Bhagavad-gītā som den er » KAPITEL TO:

Bg. 2.23

Tekst

nainaṁ chindanti śastrāṇi
nainaṁ dahati pāvakaḥ
na cainaṁ kledayanty āpo
na śoṣayati mārutaḥ

Synonyms

na — aldrig; enam — denne sjæl; chindanti — kan skære i stykker; śastrāṇi — våben; na — aldrig; enam — denne sjæl; dahati — brænder; pāvakaḥ — ild; na — aldrig; ca — heller; enam — denne sjæl; kledayanti — fugter; āpaḥ — vand; na — aldrig; śoṣayati — tørrer; mārutaḥ — vind.

Translation

Sjælen kan aldrig skæres i stykker af noget våben, brændes af ild, fugtes af vand eller udtørres af vinden.

Purport

FORKLARING: Ingen former for våben, uanset om det er sværd, ildvåben, regnvåben, tornadovåben eller noget andet våben, kan dræbe den åndelige sjæl. Ud over de moderne ildvåben, vi kender til, fandtes der tilsyneladende før i tiden mange forskellige slags våben, der var lavet af jord, vand, ild, æter osv. Selv vore dages kernevåben bliver klassificeret som ildvåben, men førhen var der våben, der var lavet af andre materielle elementer. Ildvåben blev modvirket af vandvåben, der nu er ukendte for den moderne videnskab. Moderne videnskabsmænd har heller ikke kendskab til tornadovåben. Men hvorom alting er, kan sjælen aldrig skæres i stykker eller tilintetgøres af noget våben, uanset hvad videnskaben finder på.

Māyāvādīerne kan ikke forklare, hvordan den individuelle sjæl opstod alene på grund af uvidenhed og efterfølgende blev dækket af den illusoriske energi. Lige så lidt var det muligt nogensinde at skære de individuelle sjæle væk fra den oprindelige Højeste Sjæl. De individuelle sjæle er tværtimod den Højeste Sjæls evigt adskilte dele. Eftersom de for bestandigt (sanātana) er atomiske individuelle sjæle, har de en tendens til at blive dækket af den illusoriske energi. På den måde bliver de adskilt fra samværet med den Højeste Herre, ligesom gnister fra et bål er tilbøjelige til at gå ud, når de forlader ilden, skønt de er af samme kvalitet som ilden. I Varāha Purāṇa bliver de levende væsener beskrevet som separate, uadskillelige dele af den Højeste. Ifølge Bhagavad-gītā er de det i al evighed. Så selv efter at være blevet befriet fra illusion fortsætter det levende væsen med at være en adskilt identitet, som det fremgår klart og tydeligt af Herrens undervisning til Arjuna. Arjuna blev befriet af den kundskab, Kṛṣṇa gav ham, men han blev aldrig ét med Kṛṣṇa.