Skip to main content

Bg. 16.16

Tekst

aneka-citta-vibhrāntā
moha-jāla-samāvṛtāḥ
prasaktāḥ kāma-bhogeṣu
patanti narake ’śucau

Synonyms

aneka — talrige; citta — af bekymringer; vibhrāntāḥ — forvirrede; moha — af illusioner; jāla — af et net; samāvṛtāḥ — omgivet; prasaktāḥ — knyttede; kāma-bhogeṣu — til sansenydelse; patanti — de glider ned; narake — i helvede; aśucau — i det urene.

Translation

Imens de således forvirres af alle mulige bekymringer og vikles ind i et net af illusioner, bliver de alt for knyttede til sansenydelse og falder ned i helvede.

Purport

FORKLARING: Det dæmoniske menneske kender ingen grænse for sit begær efter penge. Det er ubegrænset. En sådan person tænker kun på, hvor mange værdier han har lige nu, og planlægger, hvordan han kan investere sin samlede rigdom mere og mere. Han holder sig derfor ikke tilbage fra at agere på ligegyldigt hvilken syndig måde, så han handler på det sorte marked for at tilfredsstille sine ulovlige begær. Han er besnæret af de besiddelser, han allerede har, såsom jord, familie, hus og bankkonto, og han planlægger i ét væk, hvordan han kan få mere. Han tror på sin egen styrke, og han ved ikke, at alt, som han har opnået, skyldes hans tidligere gode gerninger. Han bliver givet chancen for at samle sig sådanne ting, men har ingen anelse om fortidige årsager. Han tror, at hele hans velstand udelukkende skyldes hans egne anstrengelser. En dæmonisk person tror på styrken af sit eget arbejde, ikke på karma- loven. Ifølge karma-loven bliver et menneske født i en betydelig familie og bliver rig, veluddannet eller smuk på grund af sine gode handlinger i fortiden. De dæmoniske tror, at alt dette er tilfældigt og skyldes deres egne personlige evner. De ser intet bagvedliggende arrangement bag hele mangfoldigheden af mennesker, skønhed og uddannelse. Enhver, der konkurrerer med et sådant dæmonisk menneske, bliver dets fjende. Der findes mange dæmoniske mennesker, og de er alle hinandens fjender. Dette fjendskab bliver mere og mere udtalt, først mellem personer, så mellem familier, dernæst mellem samfund og til sidst mellem nationer. Derfor er der konstant strid og splid, krig og fjendskab over hele verden.

Alle dæmoniske personer tror, at de kan leve på alle andres bekostning. Normalt ser en dæmonisk person sig selv som den Højeste Gud, og en dæmonisk prædikant fortæller sine tilhængere: “Hvorfor søge Gud andre steder? I er alle selv Gud! I kan gøre lige, hvad I vil. Tro ikke på Gud. Smid Gud væk. Gud er død.” Sådan prædiker dæmonerne.

Selv om det er tydeligt for en dæmonisk person, at der er andre, der er lige så velhavende og indflydelsesrige som ham selv, eller endog mere, tror han ikke desto mindre, at ingen er mere velhavende og indflydelsesrig, end han selv er. Når det kommer til at blive ophøjet til de højere planetsystemer, tror han ikke på at udføre yajñaer eller offerhandlinger. Dæmoner tror, at de kan opfinde deres egen yajña-proces og lave en eller anden maskine, der kan sætte dem i stand til at komme til en hvilken som helst højere planet. Det bedste eksempel på et sådant dæmonisk menneske er Rāvaṇa. Han tilbød folket at bygge en trappe, så alle kunne komme op til de himmelske planeter uden at udføre offerhandlinger, som de foreskrives i Vedaerne. På samme måde stræber dæmoniske mennesker nu om dage efter at komme til de højere planetsystemer ved hjælp af mekaniske hjælpemidler. Dette er eksempler på forvirring. Som resultat synker de uden at vide det ned mod helvede. Her er sanskritordet moha-jāla meget sigende. Jāla betyder “net”. Som fisk fanget i et net har de ingen måde at undslippe på.