Bg. 15.18
Tekst
akṣarād api cottamaḥ
ato ’smi loke vede ca
prathitaḥ puruṣottamaḥ
Synonyms
yasmāt — fordi; kṣaram — til den fejlbarlige; atītaḥ — transcendental; aham — Jeg er; akṣarāt — hinsides den ufejlbarlige; api — også; ca — og; uttamaḥ — den bedste; ataḥ — derfor; asmi — Jeg bliver; loke — i verden; vede — i den vediske litteratur; ca — og; prathitaḥ — berømmet; puruṣa-uttamaḥ — som den Højeste Personlighed.
Translation
Eftersom Jeg er transcendental og hævet over både de fejlbarlige og de ufejlbarlige, og fordi Jeg er den største, prises Jeg både i verden og i Vedaerne som denne Højeste Person.
Purport
FORKLARING: Ingen, hverken den betingede sjæl eller den befriede sjæl, kan overgå Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa. Han er derfor den største af alle personligheder. Her fremgår det klart, at både de levende væsener og Guddommens Højeste Personlighed er individuelle personer. Forskellen er, at de levende væsener i hverken deres betingede eller befriede tilstand kvantitativt kan overgå Guddommens Højeste Personligheds ufattelige kræfter. Det er derfor forkert at tro, at den Højeste Herre og de levende væsener er på samme niveau eller jævnbyrdige i enhver henseende. Der er altid spørgsmålet om overordnet og underordnet, når det kommer til forholdet imellem deres personligheder. Ordet uttamaḥ er meget vigtigt. Ingen kan overgå Guddommens Højeste Personlighed.
Ordet loke betyder “i pauruṣeya-āgama (smṛti-skrifterne)”. Som det bliver bekræftet i Nirukti-ordbogen, lokyate vedārtho ’nena: “Vedaernes formål forklares i smṛti-skrifterne.”
Også i selve Vedaerne bliver den Højeste Herre i Hans lokaliserede aspekt som Paramātmā beskrevet. Følgende vers findes i Vedaerne (Chāndogya Upaniṣad 8.12.3): eṣa samprasādo ’smāc charīrāt samutthāya paraṁ jyotī-rūpaṁ sampadya svena rūpeṇābhiniṣpadyate sa uttamaḥ puruṣaḥ. “Når Oversjælen forlader kroppen, træder Han ind i den upersonlige brahmajyoti for derefter i Sin form at forblive i Sin åndelige identitet. Denne Højeste kaldes den Højeste Personlighed.” Dette betyder, at den Højeste Personlighed manifesterer og spreder Sin åndelige stråleglans, der er det oprindelige lys. Denne Højeste Personlighed har også et lokaliseret aspekt som Paramātmā. Ved at inkarnere Sig som Satyavatī og Parāśaras søn forklarer Han den vediske kundskab som Vyāsadeva.