Skip to main content
Library » Bhagavad-gītā som den er » KAPITEL FEMTEN

Bg. 15.17

Tekst

uttamaḥ puruṣas tv anyaḥ
paramātmety udāhṛtaḥ
yo loka-trayam āviśya
bibharty avyaya īśvaraḥ

Synonyms

uttamaḥ — den bedste; puruṣaḥ — personlighed; tu — men; anyaḥ — en anden; parama-ātmā — det Højeste Selv; iti — således; udāhṛtaḥ — kaldes; yaḥ — som; loka — universets; trayam — tre regioner; āviśya — efter at være trådt ind i; bibharti — opretholder; avyayaḥ — den uudtømmelige; īśvaraḥ — Herren.

Translation

Foruden disse to er der den største levende personlighed, den Højeste Sjæl, den uforgængelige Herre Selv, der er trådt ind i de tre verdener og opretholder dem.

Purport

FORKLARING: Idéen med dette vers bliver udtrykt meget præcist i Kaṭha Upaniṣad (2.2.13) og Śvetāśvatara Upaniṣad (6.13). Der erklæres det klart og tydeligt, at over de utallige levende væsener, hvoraf nogle er betingede og andre befriede, er der den Højeste Personlighed, der er Paramātmā. Verset fra Upaniṣaderne lyder: nityo nityānāṁ cetanaś cetanānām. Betydningen er, at blandt alle de levende væsener, betingede såvel som befriede, er der én højeste levende personlighed, Guddommens Højeste Personlighed, der opretholder dem og giver dem enhver facilitet til at nyde, som de fortjener det i forhold til deres forskellige handlinger. Denne Guddommens Højeste Personlighed befinder sig i enhvers hjerte som Paramātmā. Kun det vise menneske, der kan forstå Ham, er kvalificeret til at opnå fuldkommen fred, ikke andre.