Bg 15.10

utkrāmantaṁ sthitaṁ vāpi
bhuñjānaṁ vā guṇānvitam
vimūḍhā nānupaśyanti
paśyanti jñāna-cakṣuṣaḥ
Synonyms: 
utkrāmantam — idet han forlader sin krop; sthitam — idet han er situeret i kroppen; api — enten; bhuñjānam — idet han nyder; — eller; guṇa-anvitam — under fortryllelse af den materielle naturs kvaliteter; vimūḍhāḥ — tåbelige personer; na — aldrig; anupaśyanti — kan se; paśyanti — kan se; jñāna-cakṣuṣaḥ — de, der har kundskabens øjne.
Translation: 
De tåbelige kan ikke forstå, hvordan et levende væsen kan forlade sin krop, og de kan heller ikke forstå, hvilken slags krop han nyder under fortryllelse af naturens kvaliteter. Men den, hvis øjne er trænet i viden, kan se alt dette.
Purport: 

FORKLARING: Ordet jñāna-cakṣuṣaḥ er meget betydningsfuldt. Uden kundskab kan man ikke forstå, hvordan et levende væsen forlader sin nuværende krop, hvilken slags krop han får i næste liv, eller tilmed hvorfor han lever i en bestemt slags krop. Dette kræver megen viden, der må læres fra Bhagavad-gītā og lignende litteratur, som man hører fra en ægte åndelig mester. Den, der er oplært til at se alle disse ting, er heldig. Alle levende væsener forlader deres kroppe under bestemte omstændigheder, de lever under bestemte omstændigheder, og de nyder under bestemte omstændigheder under den materielle naturs fortryllelse. Som følge deraf lider de forskellige former for lykke og lidelse under illusionen om sansenydelse. De, der bestandigt bedrages af lyst og begær, mister enhver evne til at forstå, hvordan de skifter krop, og hvordan de befinder sig i en bestemt krop. De kan simpelthen ikke begribe det. De, der har udviklet åndelig viden, kan imidlertid se, at ånden er forskellig fra kroppen og udskifter sin krop og nyder på forskellige måder. En person med en sådan viden kan forstå, hvordan det betingede levende væsen lider i denne materielle eksistens. De, der er højt udviklede i Kṛṣṇa- bevidsthed, gør derfor deres bedste for at videregive denne kundskab til folk i almindelighed, for deres betingede liv er et meget stort problem. De burde komme ud af det, blive Kṛṣṇa-bevidste og befri sig selv, så de kan blive overført til den åndelige verden.