Skip to main content

Bg. 13.6-7

Tekst

mahā-bhūtāny ahaṅkāro
buddhir avyaktam eva ca
indriyāṇi daśaikaṁ ca
pañca cendriya-gocarāḥ
icchā dveṣaḥ sukhaṁ duḥkhaṁ
saṅghātaś cetanā dhṛtiḥ
etat kṣetraṁ samāsena
sa-vikāram udāhṛtam

Synonyms

mahā-bhūtāni — de store elementer; ahaṅkāraḥ — falsk ego; buddhiḥ — intelligens; avyaktam — det umanifesterede; eva — afgjort; ca — også; indriyāṇi — sanserne; daśa-ekam — elleve; ca — også; pañca — fem; ca — også; indriya-go-carāḥ — sanseobjekterne; icchā — begær; dveṣaḥ — had; sukham — lykke; duḥkham — lidelse; saṅghātaḥ — den samlede helhed; cetanā — livssymptomer; dhṛtiḥ — overbevisning; etat — alt dette; kṣetram — handlingsfeltet; samāsena — i korthed; sa-vikāram — med vekselvirkninger; udāhṛtam — eksemplificeret.

Translation

De fem store elementer, falsk ego, intelligens, det umanifesterede, de ti sanser og sindet, de fem sanseobjekter, begær, had, lykke, lidelse, den samlede helhed, livssymptomerne og overbevisninger – alle disse anses i korthed for at være handlingsfeltet og dets vekselvirkninger.

Purport

FORKLARING: Ifølge de autoritative udtalelser, de vediske hymner og Vedānta-sūtras aforismer kan den materielle verdens bestanddele forstås som følger. Først er der jord, vand, ild, luft og æter. Disse er de fem store elementer (mahā-bhūtāni). Dernæst er der falsk ego, intelligens og det umanifesterede stadie af den materielle naturs tre kvaliteter. Så er der de fem kundskabserhvervende sanser: øjnene, ørerne, næsen, tungen og huden. Derefter kommer de fem arbejdssanser: stemmen, benene, hænderne, anus og kønsdelene. Over sanserne er der dernæst sindet, der er situeret indeni, og som kan betegnes som den indre sans. Derfor er der i alt elleve sanser indbefattet sindet. Endvidere er der de fem sanseobjekter: lugt, smag, form, berøring og lyd. Totalsummen af disse 24 elementer kaldes således for handlingsfeltet. Hvis man studerer disse 24 elementer analytisk, kan man få en god forståelse af handlingsfeltet. Dertil kommer begær, had, lykke og lidelse, der er vekselvirkninger imellem og repræsentationer for de fem store elementer i den grove krop. Livssymptomerne, der er repræsenteret af bevidsthed og overbevisninger, er manifestationen af den subtile krop, der består af sind, ego og intelligens. Disse subtile elementer medregnes til handlingsfeltet.

De fem store materielle elementer er en grov repræsentation af det falske ego, der igen repræsenterer det oprindelige stadie af falsk ego, der med et filosofisk udtryk kaldes den materialistiske opfattelse eller tāmasa-buddhi, intelligens i uvidenhed, som igen repræsenterer det umanifesterede stadie af den materielle naturs tre kvaliteter. Den materielle naturs kvaliteter kaldes i deres umanifesterede tilstand for pradhāna.

Hvis man gerne vil have en mere indgående forståelse af de 24 elementer og deres vekselvirkninger, kan man studere filosofien nærmere i detaljer. I Bhagavad-gītā gives der kun en oversigt.

Kroppen er en repræsentation af alle disse faktorer, og kroppen gennemgår seks forandringer: Kroppen fødes, den vokser, den forbliver et stykke tid, den frembringer biprodukter, den begynder at forfalde, og til sidst forsvinder den. Handlingsfeltet er derfor en midlertidig materiel ting. Kṣetra-jña eller feltets kender og dets ejer er imidlertid noget andet.