Skip to main content
Library » Bhagavad-gītā som den er » KAPITEL TRETTEN

Bg. 13.31

Tekst

yadā bhūta-pṛthag-bhāvam
eka-stham anupaśyati
tata eva ca vistāraṁ
brahma sampadyate tadā

Synonyms

yadā — når; bhūta — de levende væseners; pṛthak-bhāvam — adskilte identiteter; eka-stham — situeret i enhed; anupaśyati — man prøver at se ved at følge autoriteter; tataḥ eva — derefter; ca — også; vistāram — udbredelsen; brahma — det Absolutte; sampadyate — man opnår; tadā — på det tidspunkt.

Translation

Når et forstandigt menneske ikke længere ser forskellige identiteter på grund af forskellige kroppe, og ser, hvordan levende væsener er udbredt overalt, når det til Brahman-erkendelsen.

Purport

FORKLARING: Når man kan se, at de levende væseners forskellige kroppe opstår på grund af den individuelle sjæls forskellige ønsker og i virkeligheden ikke tilhører selve sjælen, ser man virkelig. I den materielle livsopfattelse ser vi, at den ene person er en halvgud, en anden er menneske, en tredje hund, kat osv. Dette er et materielt syn og ikke det virkelige syn. Denne materielle skelnen skyldes en materiel livsopfattelse. Efter at den materielle krop er tilintetgjort, er den åndelige sjæl den samme. Som følge af sin forbindelse med den materielle natur får den åndelige sjæl forskellige slags kroppe. Når man kan se dette, har man et åndeligt syn. Når man således holder op med at skelne mellem mennesker, dyr, høj, lav osv., bliver man renset i sin bevidsthed og i stand til at udvikle Kṛṣṇa-bevidsthed i sin åndelige identitet. Hvordan man da ser tingene, bliver forklaret i næste vers.