Skip to main content

Bg. 13.3

Tekst

kṣetra-jñaṁ cāpi māṁ viddhi
sarva-kṣetreṣu bhārata
kṣetra-kṣetrajñayor jñānaṁ
yat taj jñānaṁ mataṁ mama

Synonyms

kṣetra-jñam — (som) handlingsfeltets kender; ca — også; api — afgjort; mām — Mig; viddhi — forstå; sarva — i alle; kṣetreṣu — kropslige handlingsfelter; bhārata — O Bharatas efterkommer; kṣetra — om handlingsfeltet (kroppen); kṣetra-jñayoḥ — og feltets kender; jñānam — viden; yat — det, som; tat — det (er); jñānam — viden; matam — mening; mama — Min.

Translation

O Bharatas efterkommer, du må forstå, at Jeg er også kenderen i alle kroppe, og at forstå denne krop og dens kender kaldes viden. Det er Min konklusion.

Purport

FORKLARING: I diskussionen af kroppen og kroppens kendere (sjælen og Oversjælen) lærer vi om tre ting: Herren, det levende væsen og materie. I alle handlingsfelter eller kroppe er der to sjæle: den individuelle sjæl og Oversjælen. Eftersom Oversjælen er den fuldstændige ekspansion af Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa, erklærer Kṛṣṇa: “Jeg er også kenderen, men Jeg er ikke kroppens individuelle kender. Jeg er overkenderen. Jeg er til stede i alle kroppe som Paramātmā eller Oversjælen.”

Hvis man nøje studerer handlingsfeltet og handlingsfeltets kendere, sådan som de præsenteres i Bhagavad-gītā, kan man komme til viden.

Herren erklærer: “Jeg er handlingsfeltets kender i alle individuelle kroppe.” Hvert enkelt individ er nok kenderen af sin egen krop, men han er ikke bekendt med andre kroppe. Guddommens Højeste Personlighed, der er til stede i alle kroppe som Oversjælen, ved derimod alt om alle kroppe. Han kender alle de forskellige kroppe i alle de forskellige livsformer. En borger ved måske alt om sin egen jordlod, men kongen kender ikke blot sit eget palads, men også alle de besiddelser, som de individuelle borgere ejer. På samme måde kan man være kroppens individuelle besidder, men den Højeste Herre er ejeren af samtlige kroppe. Kongen er den primære ejer af kongeriget, og borgeren er den sekundære ejer. På samme måde er den Højeste Herre alle kroppes højeste ejer.

Kroppen består af sanser. Den Højeste Herre kaldes Hṛṣīkeśa, der betyder “sansernes herre”. Han er sansernes oprindelige hersker, ligesom kongen er den oprindelige hersker over alle aktiviteter i staten. Borgerne er sekundære herskere. Herren erklærer: “Jeg er også kenderen.” Dette betyder, at Han er overkenderen. Den individuelle sjæl kender kun sin bestemte krop. Det forklares i den vediske litteratur (Mahābhārata 12.339.6):

kṣetrāṇi hi śarīrāṇi
bījaṁ cāpi śubhāśubhe
tāni vetti sa yogātmā
tataḥ kṣetra-jña ucyate

Denne krop kaldes kṣetra, og inden i kroppen bor kroppens ejer og den Højeste Herre, der kender både kroppen og kroppens ejer. Derfor betegnes Han som kenderen af alle handlingsfelter. Forskellen på handlingsfeltet, den, der kender handlingerne, og den højeste kender af alle handlinger bliver beskrevet i det følgende. Fuldstændig viden om naturen af kroppen, den individuelle sjæl og Oversjælen kaldes i den vediske litteratur for jñāna. Det er Kṛṣṇas forståelse. At forstå både sjælen og Oversjælen som ét med og dog forskellige fra hinanden er viden. Hvis man ikke forstår handlingsfeltet og handlingernes kender, kan man ikke siges at have fuldkommen viden. Man må forstå beskaffenheden af prakṛti (naturen), puruṣa (naturens nyder, den individuelle sjæl) og īśvara (kenderen, der styrer eller behersker både naturen og den individuelle sjæl). Man må ikke forveksle dem med hinanden i deres forskellige kapaciteter. Man må ikke forveksle maleren, maleriet og staffeliet med hinanden. Denne materielle verden, der er handlingsfeltet, er naturen, naturens nyder er det levende væsen, og over dem begge findes den højeste hersker, Guddommens Personlighed. Vi finder den følgende forklaring i de vediske skrifter (Śvetāśvatara Upaniṣad 1.12): bhoktā bhogyaṁ preritāraṁ ca matvā, sarvaṁ proktaṁ tri-vidhaṁ brahmam etat. Der findes tre Brahman-opfattelser: Prakṛti er Brahman i form af handlingsfeltet, jīvaen (den individuelle sjæl) er også Brahman, der prøver at herske over den materielle natur, og herskeren over dem begge er ligeledes Brahman, men Han er den virkelige hersker.

Det bliver også forklaret i dette kapitel, at af de to kendere er den ene fejlbarlig og den anden ufejlbarlig. Den ene er overordnet og den anden underordnet. Den, der anser de to kendere af handlingsfeltet for at være én og samme, modsiger Guddommens Højeste Personlighed, der her fastslår meget tydeligt: “Jeg er også handlingsfeltets kender.” At forveksle et reb med en slange kan ikke kaldes viden. Der findes forskellige slags kroppe, og der findes forskellige ejere af disse kroppe. Eftersom hver eneste individuel sjæl har sin individuelle kapacitet til at herske over den materielle natur, findes der forskellige kroppe. Men den Højeste er også til stede i dem som herskeren. Ordet ca er vigtigt, for det refererer til det totale antal kroppe. Det er Śrīla Baladeva Vidyābhūṣaṇas konklusion. Kṛṣṇa er Oversjælen, der befinder sig i hver eneste krop sammen med den individuelle sjæl. Og her siger Kṛṣṇa udtrykkeligt, at virkelig viden vil sige at forstå, at Oversjælen behersker både handlingsfeltet og den begrænsede nyder.