Bg 13.28

samaṁ sarveṣu bhūteṣu
tiṣṭhantaṁ parameśvaram
vinaśyatsv avinaśyantaṁ
yaḥ paśyati sa paśyati
Synonyms: 
samam — i lige høj grad; sarveṣu — i alle; bhūteṣu — levende væsener; tiṣṭhantam — der bor; parama-īśvaram — Oversjælen; vinaśyatsu — i de forgængelige; avinaśyantam — der aldrig forgår; yaḥ — enhver, der; paśyati — ser; saḥ — han; paśyati — ser faktisk.
Translation: 
Den, der ser Oversjælen ledsage den individuelle sjæl i alle kroppe, og som forstår, at hverken sjælen eller Oversjælen inde i det forgængelige legeme nogensinde forgår, ser faktisk.
Purport: 

FORKLARING: Alle, der i kraft af godt selskab kan se tre ting kombineret (kroppen, kroppens indehaver – dvs. den individuelle sjæl – og den individuelle sjæls ven) besidder sand viden. Medmindre man omgås med den, der virkelig har viden om åndelige ting, kan man ikke se disse tre elementer. De, der ikke er forundt et sådant selskab, er uvidende. De ser kun kroppen og tror, at når kroppen tilintetgøres, er alt slut. Men sådan forholder det sig i virkeligheden ikke. Efter kroppens tilintetgørelse eksisterer sjælen og Oversjælen stadig, og det fortsætter de med at gøre for evigt i mange forskellige bevægelige og ubevægelige former. Sanskritordet parameśvaram bliver sommetider oversat som “den individuelle sjæl”, for sjælen hersker over kroppen, og når kroppen udslettes, går han over i en anden form. På den måde er han hersker. Men andre tolker ordet parameśvaram som Oversjælen. Hvorom alt er, fortsætter både Oversjælen og den individuelle sjæl med at eksistere. De bliver ikke tilintetgjort. Den, der kan se dette, kan virkelig se, hvad der foregår.