Bg 13.26

anye tv evam ajānantaḥ
śrutvānyebhya upāsate
te ’pi cātitaranty eva
mṛtyuṁ śruti-parāyaṇāḥ
Synonyms: 
anye — andre; tu — men; evam — således; ajānantaḥ — uden åndelig viden; śrutvā — ved at høre; anyebhyaḥ — fra andre; upāsate — begynder at tilbede; te — de; api — selv; ca — også; atitaranti — sætter sig ud over; eva — faktisk; mṛtyum — dødens vej; śruti-parāyaṇāḥ — som er inklineret til lytteprocessen.
Translation: 
Så er der også dem, der, selv om de ikke er velbevandrede i åndelig viden, begynder at tilbede den Højeste Person efter at have hørt om Ham fra andre. På grund af deres tilbøjelighed til at lytte til autoriteter sætter de sig også ud over fødslen og dødens vej.
Purport: 

FORKLARING: Dette vers er specielt relevant i nutidens samfund, for i den moderne verden er der så godt som ingen uddannelse i åndelige emner. Nogle mennesker kan synes at være ateistiske, agnostiske eller filosofiske, men i virkeligheden er der ingen viden om filosofi. For folk i almindelighed er der, hvis de er gode sjæle, en mulighed for at gøre fremskidt ved at lytte. At kunne lytte på denne måde er meget vigtigt. Herren Caitanya, der prædikede Kṛṣṇa-bevidsthed i den moderne verden, lagde stor vægt på at lytte, for hvis almindelige mennesker blot hører fra autoritative kilder, kan de gøre fremskridt, især hvis de ifølge Herren Caitanya lægger øre til den transcendentale lyd af Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare. Det fastslås derfor, at alle mennesker bør drage fordel af at lytte til realiserede sjæle og gradvist blive i stand til at forstå alt. Da vil tilbedelse af den Højeste Herre utvivlsomt finde sted. Herren Caitanya har bemærket, at i denne tidsalder er der ingen grund til at ændre sin situation, men man bør opgive forsøget på at forstå den Absolutte Sandhed igennem spekulativ logik. Man skal lære at blive en tjener af dem, der har viden om den Højeste Herre. Hvis man er så heldig at søge tilflugt hos en ren hengiven, høre fra ham om selverkendelse og følge i hans fodspor, bliver man gradvist ophøjet til selv at blive en ren hengiven. I dette vers bliver det på det kraftigste anbefalet at lytte, hvilket er særdeles relevant. Selv om folk i almindelighed ofte ikke er lige så kapable som såkaldte filosoffer, hjælper det dem til at komme ud af denne materielle eksistens og vende hjem, tilbage til Guddommen, hvis de med tro lytter til en autoritativ person.