Bg 13.17

avibhaktaṁ ca bhūteṣu
vibhaktam iva ca sthitam
bhūta-bhartṛ ca taj jñeyaṁ
grasiṣṇu prabhaviṣṇu ca
Synonyms: 
avibhaktam — uden opdeling; ca — også; bhūteṣu — i alle levende væsener; vibhaktam — delt; iva — som om; ca — også; sthitam — befinder Sig (er situeret); bhūta-bhartṛ — den, der opretholder alle levende væsener; ca — også; tat — den (Han); jñeyam — må forstås; grasiṣṇu — den, der fortærer; prabhaviṣṇu — den, der udvikler; ca — også.
Translation: 
Selv om Oversjælen synes at være delt blandt alle levende væsener, er Han aldrig delt. Han er situeret som én. Skønt Han er den, der opretholder alle levende væsener, må det forstås, at Han fortærer og udvikler alle.
Purport: 

FORKLARING: Herren befinder Sig i alles hjerter som Oversjælen. Indebærer det, at Han er opsplittet? Nej. I virkeligheden er Han én. Et eksempel herpå er Solen. Solen befinder sig ved middagstid på ét sted, men hvis man rejser 5.000 kilometer i alle retninger og spørger, “Hvor er Solen?”, vil alle sige, at den skinner på deres hoveder. Dette eksempel gives i den vediske litteratur for at illustrere, at selv om Han er udelt, er Han situeret, som om Han er opdelt i mange. Der står også i den vediske litteratur, at den samme Viṣṇu gennem Sin almagt er til stede overalt, ligesom Solen er synlig for mange personer på mange forskellige steder på én gang. Og på trods af, at den Højeste Herre opretholder alle levende væsener, fortærer Han alt på udslettelsestidspunktet. Dette blev bekræftet i kapitel 11, da Herren sagde, at Han var kommet for at opsluge alle de forsamlede krigere på Kurukṣetra. Han nævnte også, at Han i form af tiden fortærer alt. Han er tilintetgøreren, der slår alle ihjel. Når der er skabelse, udvikler Han alle fra deres oprindelige tilstand, og ved udslettelsen opsluger Han dem. De vediske hymner bekræfter, at Han er alle levende væseners oprindelse såvel som deres hvilested. Efter skabelsen hviler alt i Hans almagt, og efter udslettelsen vender alt igen tilbage for at hvile i Ham. Dette bliver bekræftet i de vediske hymner (Taittirīya Upaniṣad 3.1): yato vā imāni bhūtāni jāyante, yena jātāni jīvanti, yat prayanty abhisaṁ viśanti, tad brahma vijijñāsasva.