Bg 13.15

sarvendriya-guṇābhāsaṁ
sarvendriya-vivarjitam
asaktaṁ sarva-bhṛc caiva
nirguṇaṁ guṇa-bhoktṛ ca
Synonyms: 
sarva — af alle; indriya — sanser; guṇa — til kvaliteterne; ābhāsam — den oprindelige kilde; sarva — alle; indriya — sanser; vivarjitam — den, der er foruden; asaktam — uden tilknytning; sarva-bhṛt — alles opretholder; ca — også; eva — afgjort; nirguṇam — uden materielle kvaliteter; guṇa-bhoktṛ — herre over guṇaerne; ca — også.
Translation: 
Oversjælen er den oprindelige kilde til alle sanser, men alligevel har Han ingen sanser. Selv om Han opretholder alle levende væsener, er Han utilknyttet. Han er hævet over naturens kvaliteter samtidig med, at Han behersker alle den materielle naturs kvaliteter.
Purport: 

FORKLARING: Selv om den Højeste Herre er kilden til alle levende væseners sanser, har Han ikke Selv materielle sanser, som de har det. I virkeligheden har de individuelle sjæle åndelige sanser, men i det betingede liv er disse dækket af materielle elementer, og således kommer deres sansevirksomhed til udtryk gennem materie. Den Højeste Herres sanser er ikke dækket på den måde. Hans sanser er transcendentale og bliver derfor kaldt nirguṇa. Guṇa refererer til de materielle kvaliteter, men Hans sanser er ikke dækket af materie. Det må forstås, at Hans sanser ikke helt er som vores. Selv om Han er oprindelsen til alle vores sanseaktiviteter, har Han Sine transcendentale sanser, der er ubesmittede. Dette bliver forklaret udmærket i Śvetāśvatara Upaniṣad (3.19) i verset apāṇi-pādo javano grahītā. Guddommens Højeste Personlighed har ikke hænder, der er materielt besmittede, men Han har Sine hænder og tager imod et hvilket som helst offer, der tilbydes Ham. Det er forskellen på den betingede sjæl og Oversjælen. Han har ikke materielle øjne, men Han har øjne, for hvordan kan Han ellers se? Han ser alt i fortid, nutid og fremtid. Han bor i det levende væsens hjerte, og Han ved, hvad vi har gjort i fortiden, hvad vi gør lige nu, og hvad der venter os i fremtiden. Dette bliver også bekræftet i Bhagavad-gītā (7.26): Han kender alt og alle, men ingen kender Ham. Det siges, at den Højeste Herre ikke har ben som os, men at Han kan rejse overalt i rummet, for Han har åndelige ben. Herren er med andre ord ikke upersonlig. Han har øjne, ben, hænder og alt andet, og som uadskillelige dele af den Højeste Herre har vi også disse ting. Men Hans hænder, ben, øjne og sanser er ikke forurenede af den materielle natur.

I Bhagavad-gītā (4.6) bliver det også bekræftet, at når Herren åbenbarer Sig, viser Han Sig, som Han er, gennem Sin indre energi. Han er ikke forurenet af den materielle energi, for Han er den materielle energis Herre. I den vediske litteratur bliver det fastslået, at hele Hans legeme er åndeligt. Han har Sin evige form, der kaldes sac-cid-ānanda. Han er fuld af al overdådighed. Han ejer al rigdom og al energi. Han er den mest intelligente og er fuld af viden. Dette er nogle af symptomerne på Guddommens Højeste Personlighed. Han er alle levende væseners opretholder og vidne til alle deres handlinger. Fra det, vi kan forstå fra den vediske litteratur, er den Højeste Herre altid transcendental. Selv om Hans hoved, ansigt, hænder eller ben ikke er synlige for os, har Han dem, og når vi bliver ophøjet til det transcendentale niveau, kan vi se Herrens form. Fordi vores sanser er materielt forurenede, kan vi ikke se Hans form. Derfor kan upersonalisterne, der stadig er materielt besmittede, ikke forstå Guddommens Personlighed.