Bg 12.16

anapekṣaḥ śucir dakṣa
udāsīno gata-vyathaḥ
sarvārambha-parityāgī
yo mad-bhaktaḥ sa me priyaḥ
Synonyms: 
anapekṣaḥ — neutral; śuciḥ — ren; dakṣaḥ — dygtig; udāsīnaḥ — sorgløs; gata-vyathaḥ — fri for alle lidelser; sarva-ārambha — af alle bestræbelser; parityāgī — en forsager; yaḥ — enhver, der; mat-bhaktaḥ — Min hengivne; saḥ — han; me — af Mig; priyaḥ — højtelsket.
Translation: 
Min hengivne, der ikke er afhængig af tingenes almindelige forløb, og som er ren, dygtig, sorgløs, fri for al smerte og ikke stræber efter noget resultat, er Mig meget kær.
Purport: 

FORKLARING: En hengiven bliver måske tilbudt penge, men han bør ikke gøre sig store anstrengelser for at erhverve sig dem. Hvis penge N kommer til ham af sig selv ved den Højestes barmhjertighed, bliver han ikke overstadig. En hengiven tager helt naturligt bad mindst to gange om dagen og står tidligt op om morgenen for at gøre hengiven tjeneste. På den måde er han naturligt ren både indvendigt og udvendigt. En hengiven er altid dygtig og kyndig, for han kender fuldt ud essensen af alle handlinger i livet, og han er overbevist om de autoritative skrifter. En hengiven tager aldrig parti for det ene eller det andet. Derfor er han sorgløs. Han lider aldrig, for han er fri for alle betegnelser. Han ved, at hans krop blot er en betegnelse, så selv om der skulle være nogle kropslige smerter, er han fri. Den rene hengivne stræber ikke efter noget, der går imod principperne for hengiven tjeneste. Det kræver f.eks. en masse energi at opføre en stor bygning, og en hengiven giver sig ikke i kast med en sådan opgave, hvis det ikke gavner ham ved at fremme hans hengivne tjeneste. Han kan opføre et tempel til Herren, og i den forbindelse kan han påtage sig alverdens bekymringer, men han bygger ikke et stort hus udelukkende til sig selv og sine slægtninge.