Bg 11.51

arjuna uvāca
dṛṣṭvedaṁ mānuṣaṁ rūpaṁ
tava saumyaṁ janārdana
idānīm asmi saṁvṛttaḥ
sa-cetāḥ prakṛtiṁ gataḥ
Synonyms: 
arjunaḥ uvāca — Arjuna sagde; dṛṣṭvā — idet jeg ser; idam — denne; mānuṣam — menneskelige; rūpam — form; tava — Din; saumyam — meget smukke; janārdana — O opretholder af folket; idānīm — nu; asmi — jeg er; saṁvṛttaḥ — beroliget; sa-cetāḥ — i min bevidsthed; prakṛtim — til min egen natur; gataḥ — vendt tilbage.
Translation: 
Da Arjuna så Kṛṣṇa i Dennes oprindelige skikkelse, udbrød han: O Janārdana, ved synet af Din utroligt smukke menneskelignende form får jeg atter ro i sindet og bliver mig selv på ny.
Purport: 

FORKLARING: Her angiver ordene mānuṣaṁ rūpam klart og tydeligt, at Guddommens Højeste Personlighed oprindeligt er toarmet. De, der håner Kṛṣṇa for at være et almindeligt menneske, vises her at være uvidende om Hans guddommelige natur. Hvis Kṛṣṇa er som et almindeligt menneske, hvordan kan Han da fremvise den universelle form for derefter at fremstå i Sin firarmede Nārāyaṇa-form? Bhagavad-gītā er meget klar her, at den, der anser Kṛṣṇa for at være en almindelig person, og som vildleder læseren ved at hævde, at det er den upersonlige Brahman, der taler inden i Kṛṣṇa, begår den største uret. Kṛṣṇa har rent faktisk vist både Sin universelle form og Sin firarmede Viṣṇu-form. Hvordan kan Han da være et almindeligt menneske? En ren hengiven lader sig ikke forvirre af sådanne vildledende Bhagavad-gītā-kommentarer, for han ved, hvad der er hvad. Bhagavad-gītās oprindelige vers er soleklare. De behøver ikke kunstig belysning fra tåbelige kommentatorer.