Bg 11.37

kasmāc ca te na nameran mahātman
garīyase brahmaṇo ’py ādi-kartre
ananta deveśa jagan-nivāsa
tvam akṣaraṁ sad-asat tat-paraṁ yat
Synonyms: 
kasmāt — hvorfor; ca — også; te — til Dig; na — ikke; nameran — de bør frembære hyldester korrekt; mahā-ātman — O Du mægtige; garīyase — som er bedre; brahmaṇaḥ — end Brahmā; api — selv; ādi-kartre — til den højeste skaber; ananta — O Du ubegrænsede; deva-īśa — O guders Gud; jagat-nivāsa — O universets tilflugt; tvam — Du (er); akṣaram — uforgængelig; sat-asat — til årsag og virkning; tat-param — transcendental; yat — fordi.
Translation: 
O Du mægtige, mægtigere end selv Brahmā, Du er den oprindelige skaber. Hvorfor skulle de perfekte væsener da ikke fremføre deres respektfulde hyldester til Dig? O Du ubegrænsede, gudernes Gud, universets tilflugtssted! Du er det uovervindelige ophav og alle årsagers årsag, der er transcendental til den materielle manifestation.
Purport: 

FORKLARING: Med denne fremførsel af hyldester viser Arjuna, at Kṛṣṇa er tilbedelsesværdig for alle. Han er altgennemtrængende, og Han er alle sjæles Sjæl. Arjuna tiltaler Kṛṣṇa som mahātmā, der betyder, at Han er yderst ædelmodig og ubegrænset. Ananta angiver, at der er intet, der ikke er omfattet af den Højeste Herres indflydelse og kraft, og deveśa betyder, at Han er herskeren over alle halvguderne og står over dem alle. Han er hele universets tilflugtssted. Arjuna fandt det også passende, at alle perfekte levende væsener og kraftfulde halvguder tilbød Ham deres respektfulde hyldester, for ingen er større end Ham. Arjuna nævner især, at Kṛṣṇa er større end Brahmā, eftersom Brahmā er skabt af Ham. Brahmā bliver født fra den lotusstængel, der vokser frem fra navlen på Garbhodakaśāyī Viṣṇu, der er Kṛṣṇas fuldstændige ekspansion. Både Brahmā og Herren Śiva, der er født fra Brahmā, og alle andre halvguder må derfor tilbyde deres respektfulde hyldester til Ham. I Śrīmad-Bhāgavatam står der, at Herren bliver æret af Herren Śiva og Brahmā og andre lignende halvguder. Ordet akṣaram er meget vigtigt, da denne materielle skabelse er underlagt udslettelse, men Herren er hævet over denne materielle skabelse. Han er alle årsagers årsag og står som sådan over alle de betingede sjæle i den materielle natur såvel som over selve den materielle kosmiske manifestation. Han er derfor den almægtige Højeste.