Bg 10.27

uccaiḥśravasam aśvānāṁ
viddhi mām amṛtodbhavam
airāvataṁ gajendrāṇāṁ
narāṇāṁ ca narādhipam
Synonyms: 
uccaiḥśravasam — Ucchaiḥśravā; aśvānām — blandt heste; viddhi — forstå; mām — Mig (som); amṛta-udbhavam — frembragt fra kærningen af oceanet; airāvatam — Airāvata; gaja-indrāṇām — af statelige elefanter; narāṇām — blandt mennesker; ca — og; nara-adhipam — kongen.
Translation: 
Du skal vide, at blandt heste er Jeg Ucchaiḥśravā, der fremkom, da havet blev kærnet for nektar. Af statelige elefanter er Jeg Airāvata, og blandt mennesker er Jeg monarken.
Purport: 

FORKLARING: De hengivne halvguder og dæmonerne (asuraerne) gik engang sammen om at kærne havet. Fra denne kærning blev der frembragt både nektar og gift, og Herren Śiva drak giften. Fra nektaren blev der frembragt mange skabninger, blandt hvilke der var en hest ved navn Uccaiḥśravā. Et andet dyr, der kom fra nektaren, var en elefant ved navn Airāvata. Eftersom disse to dyr blev frembragt fra nektar, har de en særlig betydning og repræsenterer således Kṛṣṇa.

Blandt alle mennesker er kongen Kṛṣṇas repræsentant, for Kṛṣṇa er universets opretholder, og kongerne, der indsættes på grund af deres gudelige egenskaber, er deres kongerigers opretholdere. Konger som Mahārāja Yudhiṣṭhira, Mahārāja Parīkṣit og Herren Rāma var alle særdeles retskafne konger, der altid havde borgernes velfærd for øje. I den vediske litteratur anses kongen for at være Guds repræsentant. I denne tidsalder med dens udhuling af religiøse principper er monarkiet dog gået i opløsning og nu endeligt afskaffet. Man må imidlertid være klar over, at førhen var folk mere lykkelige under retskafne konger.