Bg. 10.10
Tekst
bhajatāṁ prīti-pūrvakam
dadāmi buddhi-yogaṁ taṁ
yena mām upayānti te
Synonyms
Translation
Til dem, der konstant hengiver sig til at tjene Mig med kærlighed, giver jeg den forståelse, gennem hvilken de kan komme til Mig.
Purport
FORKLARING: I dette vers er ordet buddhi-yogam meget betydningsfuldt. Vi husker måske, hvordan Herren i kapitel 2 under Sin instruktion af Arjuna fortalte denne, at Han havde talt til ham om mange ting og nu ville instruere ham i buddhi-yogaens vej. Her bliver det forklaret, hvad buddhi-yoga er. Buddhi-yoga er i sig selv handling i Kṛṣṇa-bevidsthed. Det er den højeste form for intelligens. Buddhi betyder intelligens, og yoga betyder mystisk handling eller mystisk ophøjelse. Når man forsøger at komme hjem, tilbage til Guddommen, og engagerer sig fuldstændigt i Kṛṣṇa-bevidsthed i hengiven tjeneste, kaldes ens handling for buddhi- yoga. Buddhi-yoga er med andre ord den metode, hvorigennem man slipper ud af den materielle verdens forvikling. Det endelige mål for alt fremskridt er Kṛṣṇa. Dette ved folk ikke. Derfor er det vigtigt med hengivnes selskab og omgang med en ægte åndelig mester. Man skal vide, at målet er Kṛṣṇa, og når målet er fastlagt, tilbagelægges vejen langsomt, men sikkert, indtil det endelige mål er nået.
Når man kender livets mål, men er knyttet til sine handlingers frugter, handler man i karma-yoga. Når man ved, at målet er Kṛṣṇa, men finder tilfredsstillelse i at forstå Kṛṣṇa gennem intellektuel spekulation, handler man i jñāna-yoga. Og når man kender målet og udelukkende søger Kṛṣṇa igennem Kṛṣṇa-bevidsthed og hengiven tjeneste, handler man i bhakti- yoga eller buddhi-yoga, der er den fuldkomne yoga. Denne fuldkomne yoga er det højeste fuldendte stadie i livet.
Måske har man en ægte åndelig mester og er med i en åndelig organisation, men hvis man stadigvæk ikke er intelligent nok til at gøre fremskridt, vejleder Kṛṣṇa én indefra, så man i sidste ende kan komme til Ham uden større besvær. Det eneste, der kræves, er, at man altid engagerer sig i Kṛṣṇa-bevidsthed og med kærlighed og hengivenhed tjener Kṛṣṇa på alle mulige måder. Man skal arbejde på en eller anden måde for Kṛṣṇa, og det arbejde skal gøres med kærlighed. Hvis en hengiven ikke er intelligent nok til at gøre fremskridt på selverkendelsens vej, men er oprigtig og har helliget sig til den hengivne tjenestes aktiviteter, giver Herren ham en chance for at gøre fremskridt og til sidst nå Ham.