New version available here: vedabase.io

Bg 9.7

sarva-bhūtāni kaunteya
prakṛtiṁ yānti māmikām
kalpa-kṣaye punas tāni
kalpādau visṛjāmy aham
Synonyms: 
sarva-bhūtāni — alle skabte væsener; kaunteya — O Kuntīs søn; prakṛtim — natur; yānti — træder ind i; māmikām — Min; kalpa-kṣaye — ved tidsalderens afslutning; punaḥ — igen; tāni — dem alle; kalpa-ādau — ved tidsalderens begyndelse; visṛjāmi — skaber; aham — Jeg.
Translation: 
O Kuntīs søn, ved tidsalderens afslutning opgår alle materielle manifestationer i Min natur, og ved begyndelsen på en ny tidsalder skaber Jeg dem atter gennem Min kraft.
Purport: 

FORKLARING: Skabelsen, opretholdelsen og tilintetgørelsen af denne materielle kosmiske manifestation afhænger helt af Guddommens Personligheds højeste vilje. “Ved tidsalderens afslutning” sigter til Brahmās død. Brahmā lever i 100 år, og én af hans dage er anslået til at vare 4.320.000.000 jordiske år. Hans nat er af samme varighed. Hans måned består af 30 sådanne dage og nætter og hans år af 12 måneder. Efter 100 sådanne år, når Brahmā dør, finder ødelæggelsen eller tilintetgørelsen sted. Det betyder, at energien, der blev manifesteret af den Højeste Herre, atter bliver trukket ind i Ham Selv. Når der så igen er behov for at manifestere den kosmiske verden, sker det ved Hans vilje. Bahu syām: “Skønt Jeg er én, skal Jeg blive mange,” lyder den vediske aforisme (Chāndogya Upaniṣad 6.2.3). Han udfolder Sig selv i denne materielle energi, og endnu engang finder hele den kosmiske manifestation sted.