Skip to main content

Bg. 9.15

Tekst

jñāna-yajñena cāpy anye
yajanto mām upāsate
ekatvena pṛthaktvena
bahudhā viśvato-mukham

Synonyms

jñāna-yajñena — gennem kultivering af viden; ca — også; api — afgjort; anye — andre; yajantaḥ — idet de ofrer; mām — Mig; upāsate — tilbeder; ekatvena — i enhed; pṛthaktvena — i dualitet; bahudhā — i mangfoldighed; viśvataḥ-mukham — og i den universelle form.

Translation

Andre, der engagerer sig i offerhandlinger ved at kultivere viden, tilbeder den Højeste Herre som Én uden lige, som forskellig i mange og som den universelle form.

Purport

FORKLARING: Dette vers er en sammenfatning af de foregående vers. Herren fortæller Arjuna, at de, der befinder sig i ren Kṛṣṇa-bevidsthed, og som ikke kender til andet end Kṛṣṇa, kaldes mahātmāer. Men der er også andre, der ikke lige netop er på mahātmā-niveauet, men som også tilbeder Kṛṣṇa på forskellige måder. Nogle af dem er allerede blevet beskrevet som de ulykkelige, de økonomisk nødstedte, de nysgerrige og dem, der er engageret i at udvikle viden. Men der er andre, der befinder sig på endnu lavere trin, og de kan inddeles i tre kategorier: (1) den, der tilbeder sig selv som værende ét med den Højeste Herre, (2) den, der opfinder en eller anden form af den Højeste Herre og dyrker den, og (3) den, der accepterer den universelle form, Guddommens Højeste Personligheds viśva-rūpa, og tilbeder den. Af disse tre er de laveste – de, der tilbeder sig selv som den Højeste Herre og opfatter sig selv som monister – også de mest udbredte. Sådanne folk anser sig selv for at være den Højeste Herre, og med den mentalitet tilbeder de sig selv. Dette er også en form for Gudsdyrkelse, for de kan forstå, at de ikke er den materielle krop, men i virkeligheden er åndelige sjæle. I det mindste er den forståelse der. Normalt tilbeder upersonalisterne den Højeste Herre på denne måde. Den anden kategori indbefatter halvgudetilbederne, de, der forestiller sig, at en hvilken som helst form er den Højeste Herres form. Og til den tredje kategori hører de, der ikke kan forestille sig noget ud over manifestationen af det materielle univers. De betragter universet som den højeste organisme eller eksistens og tilbeder det. Universet er også en form af Herren.