Bg. 9.13
Tekst
daivīṁ prakṛtim āśritāḥ
bhajanty ananya-manaso
jñātvā bhūtādim avyayam
Synonyms
mahā-ātmānaḥ — de store sjæle; tu — men; mām — Mig; pārtha — O Pṛthās søn; daivīm — den guddommelige; prakṛtim — natur; āśritāḥ — som har søgt tilflugt i; bhajanti — de tjener; ananya-manasaḥ — uden at sindet afviger; jñātvā — efter at have forstået; bhūta — til skabelsen; ādim — oprindelsen; avyayam — uudtømmelig.
Translation
O Pṛthās søn, de store sjæle, der ikke er vildledte, står under den guddommelige naturs beskyttelse. De er fuldt ud engageret i hengiven tjeneste, for de kender Mig som Guddommens Højeste Personlighed, oprindelig og uudtømmelig.
Purport
FORKLARING: I dette vers gives der en klar beskrivelse af mahātmāen. En mahātmās første kendetegn er, at han allerede befinder sig i den guddommelige natur. Han står ikke under den materielle naturs kontrol. Hvorledes går det til? Det blev forklaret i kapitel 7, vers 14. Den, der overgiver sig til Guddommens Højeste Personlighed, bliver øjeblikkeligt befriet fra den materielle naturs kontrol. Det er kvalifikationen. Man kan blive fri for den materielle naturs kontrol i samme øjeblik, man overgiver sin sjæl til Guddommens Højeste Personlighed, Śrī Kṛṣṇa. Det er den grundlæggende formel. Eftersom det levende væsen tilhører den marginale energi, sættes han under vejledning af den åndelige natur, så snart han er frigjort fra den materielle naturs kontrol. Den åndelige naturs vejledning kaldes daivī prakṛti eller guddommelig natur. Når man på den måde ophøjes ved at overgive sig til Guddommens Højeste Personlighed, forfremmes man til niveauet af en stor sjæl, en mahātmā.
En mahātmā vil ikke tillade sin opmærksomhed at blive afledt fra Kṛṣṇa, for han ved udmærket godt, at Kṛṣṇa er den oprindelige Højeste Person, alle årsagers årsag. Det er han ikke i tvivl om. Sådan en mahātmā eller stor sjæl udvikler sig gennem samvær med andre mahātmāer, rene hengivne. Rene hengivne er ikke engang tiltrukket af Kṛṣṇas andre former som den firarmede Mahā-viṣṇu. De er udelukkende tiltrukket af Kṛṣṇas toarmede form. De er ikke tiltrukket af andre af Kṛṣṇas aspekter eller interesserer sig for nogen form for halvgud eller menneske. De mediterer kun på Kṛṣṇa i Kṛṣṇa-bevidsthed. De er altid engageret i Herrens usvigelige tjeneste i Kṛṣṇa-bevidsthed.