Skip to main content
Library » Bhagavad-gītā som den er » KAPITEL OTTE

Bg. 8.15

Tekst

mām upetya punar janma
duḥkhālayam aśāśvatam
nāpnuvanti mahātmānaḥ
saṁsiddhiṁ paramāṁ gatāḥ

Synonyms

mām — Mig; upetya — efter at have opnået; punaḥ — igen; janma — fødsel; duḥkha-ālayam — det lidelsesfyldte sted; aśāśvatam — midlertidige; na — aldrig; āpnuvanti — opnår; mahā-ātmānaḥ — de store sjæle; saṁsiddhim — fuldkommenhed; paramām — højeste; gatāḥ — idet de har opnået.

Translation

Efter at have opnået Mig vender de store sjæle, der er yogīer i hengivenhed, aldrig tilbage til denne midlertidige verden, der er fuld af lidelse, for de har opnået den højeste fuldkommenhed.

Purport

FORKLARING: Eftersom denne midlertidige materielle verden er fuld af lidelserne fra fødsel, alderdom, sygdom og død, har den, der opnår den højeste fuldkommenhed og kommer til den højeste planet, Kṛṣṇaloka eller Goloka Vṛndāvana, naturligvis ingen lyst til at vende tilbage hertil. Den højeste planet bliver beskrevet i Bhagavad-gītā som avyaktaḥ, akṣaraḥ og paramāṁ gatim. Den planet befinder sig med andre ord uden for vort materielle synsfelt, og den er uforklarlig, men den er ikke desto mindre det højeste mål, mahātmāerne, de store sjæles, destination. Mahātmāerne får transcendental viden fra de realiserede hengivne og udvikler således gradvist hengiven tjeneste i Kṛṣṇa-bevidsthed, hvorved de bliver så optaget af transcendental tjeneste, at de ikke længere ønsker at blive ophøjet til nogen materiel planet eller tilmed at blive overført til nogen åndelig planet. De ønsker kun Kṛṣṇa og at være sammen med Kṛṣṇa og intet andet. Det er livets højeste fuldkommenhed. Dette vers nævner især den Højeste Herre, Kṛṣṇas, personalistiske hengivne. Disse Kṛṣṇa-bevidste hengivne opnår den højeste fuldkommenhed i livet. De er med andre ord de største sjæle.