Skip to main content

Bg. 6.43

Tekst

tatra taṁ buddhi-saṁyogaṁ
labhate paurva-dehikam
yatate ca tato bhūyaḥ
saṁsiddhau kuru-nandana

Synonyms

tatra — derpå; tam — den; buddhi-saṁyogam — genoplivelse af bevidsthed; labhate — han vinder; paurva-dehikam — fra den foregående krop; yatate — han stræber; ca — også; tataḥ — derefter; bhūyaḥ — igen; saṁsiddhau — efter fuldkommenhed; kuru-nandana — O Kurus søn.

Translation

Efter en sådan fødsel genopliver han den guddommelige bevidsthed fra sit tidligere liv, og endnu engang forsøger han at gøre yderligere fremskridt for helt at opnå fuldstændig perfektion, O Kurus søn.

Purport

FORKLARING: Kong Bharata, hvis tredje fødsel var i en god brāhmaṇas familie, er et eksempel på en person, der fik en god fødsel for at kunne genoplive sin tidligere transcendentale bevidsthed. Kong Bharata var verdens kejser, og siden hans tid har denne planet været kendt blandt halvguderne som Bhārata-varṣa. Tidligere gik den under navnet Ilāvṛta-varṣa. Kejseren trak sig tilbage i en tidlig alder for at opnå åndelig perfektion, men mislykkedes i sit forsøg på at nå til fuldkommenhed. I sit næste liv fødtes han i en god brāhmaṇas familie og blev kaldt Jaḍa Bharata, fordi han altid holdt sig for sig selv og ikke talte til nogen. Og senere blev han opdaget af Kong Rahūgaṇa som den største transcendentalist. Af hans liv kan vi lære, at transcendentale bestræbelser eller yoga-udøvelse aldrig er forgæves. Ved Herrens nåde får transcendentalisten gentagne muligheder for at opnå fuldstændig perfektion i Kṛṣṇa-bevidsthed.