Bg. 5.7
Tekst
vijitātmā jitendriyaḥ
sarva-bhūtātma-bhūtātmā
kurvann api na lipyate
Synonyms
yoga-yuktaḥ — engageret i hengiven tjeneste; viśuddha-ātmā — en renset sjæl; vijita-ātmā — selvbehersket; jita-indriyaḥ — der har overvundet sanserne; sarva-bhūta — over for alle levende væsener; ātma-bhūta-ātmā — medfølende; kurvan api — selv om han er engageret i arbejde; na — aldrig; lipyate — indvikles.
Translation
Den, der arbejder i hengivenhed og er en ren sjæl, der behersker sit sind og sine sanser, er afholdt af alle, og alle er ham kær. Skønt altid aktiv indvikles en sådan person aldrig.
Purport
FORKLARING: Den, der igennem Kṛṣṇa-bevidsthed befinder sig på befrielsens vej, er yderst afholdt af alle levende væsener, og han holder også selv af alle levende væsener. Det skyldes hans Kṛṣṇa-bevidsthed. En sådan person kan ikke se noget levende væsen som forskelligt fra Kṛṣṇa, ligesom man ikke ser bladene og grenene på et træ som forskellige fra træet. Han er udmærket klar over, at ved at hælde vand på træets rod vil vandet blive fordelt til alle bladene og grenene, eller ved at give maven mad bliver næringen automatisk fordelt til hele kroppen. Eftersom den, der handler i Kṛṣṇa-bevidsthed, er alles tjener, er han vellidt af alle. Og fordi alle er tilfredse med hans virke, er hans bevidsthed ren. Eftersom hans bevidsthed er ren, er hans sind helt under kontrol, og da hans sind er behersket, er hans sanser også beherskede. Fordi hans sind altid er fæstnet på Kṛṣṇa, er der ingen fare for, at han afviger fra Kṛṣṇa. Lige så lidt er der nogen chance for, at han vil involvere sine sanser i andet end Herrens tjeneste. Han bryder sig ikke om at lytte til andet end ting, der har med Kṛṣṇa at gøre. Han kan ikke lide at spise noget, der ikke er ofret til Kṛṣṇa, og han tager ikke gerne nogen steder hen, hvis Kṛṣṇa ikke er involveret. Derfor er hans sanser under kontrol. Et menneske med beherskede sanser gør ingen fortræd. Så kan man spørge: “Hvorfor var Arjuna da voldelig (i kamp) mod andre? Var han ikke Kṛṣṇa-bevidst?” Jo, det var han, for Arjuna var kun voldelig mod andre overfladisk betragtet, for som allerede forklaret i kapitel 2 ville alle de forsamlede personer på slagmarken fortsætte med deres individuelle eksistens, eftersom sjælen ikke kan slås ihjel. Så åndeligt set blev ingen dræbt på Kurukṣetras slagmark. Det var udelukkende deres ydre klædning, der blev udskiftet på ordre fra Kṛṣṇa, der personligt var til stede. Selv om Arjuna således tilsyneladende kæmpede på Kurukṣetras slagmark, gjorde han det i virkeligheden slet ikke. Han udførte blot Kṛṣṇas ordrer i fuld Kṛṣṇa-bevidsthed. En sådan person indvikles aldrig i arbejdets reaktioner.