Skip to main content

Bg. 4.4

Tekst

arjuna uvāca
aparaṁ bhavato janma
paraṁ janma vivasvataḥ
katham etad vijānīyāṁ
tvam ādau proktavān iti

Synonyms

arjunaḥ uvāca — Arjuna sagde; aparam — yngre; bhavataḥ — Din; janma — fødsel; param — ældre; janma — fødsel; vivasvataḥ — solgudens; katham — hvordan; etat — dette; vijānīyām — skal jeg forstå; tvam — Du; ādau — i begyndelsen; proktavān — instruerede; iti — således.

Translation

Arjuna sagde: Solguden Vivasvān blev født længe før Dig. Hvordan skal jeg kunne forstå, at Du i begyndelsen underviste ham i denne videnskab?

Purport

FORKLARING: Arjuna er en anerkendt hengiven af Herren, så hvordan kunne han ikke tro på Kṛṣṇas ord? Faktum er, at Arjuna ikke spurgte for sin egen skyld, men for dem, der ikke tror på Guddommens Højeste Personlighed, eller af hensyn til dæmonerne, der ikke bryder sig om, at Kṛṣṇa skal accepteres som Guddommens Højeste Personlighed. Arjuna spurgte udelukkende for deres skyld, som om han ikke selv kendte til Guddommens Personlighed, Kṛṣṇa. Som det vil fremgå af kapitel 10, vidste Arjuna udmærket godt, at Kṛṣṇa er Guddommens Højeste Personlighed, ophav til alting og det endelige ord i transcendensen. Kṛṣṇa åbenbarede Sig selvfølgelig også på denne jord som Devakīs søn, og hvordan Kṛṣṇa alligevel forblev den samme Guddommens Højeste Personlighed, den evige oprindelige person, har et almindeligt menneske meget svært ved at forstå. For at få dette punkt uddybet stillede Arjuna dette spørgsmål til Kṛṣṇa, så Han Selv kunne besvare det autoritativt. At Kṛṣṇa er den højeste autoritet, accepteres af hele verden ikke bare nu, men lige siden tidernes morgen er Han blevet anerkendt som så, og kun dæmonerne nægter at tro på Ham. Hvorom alt er, stillede Arjuna Kṛṣṇa dette spørgsmål, eftersom Han er den højeste autoritet og er anerkendt af alle, så Kṛṣṇa kunne beskrive Sig Selv frem for at blive skildret af dæmonerne, der altid prøver at fordreje Ham på en måde, der er forståelig for dæmonerne og deres tilhængere. Alle har brug for at forstå videnskaben om Kṛṣṇa for deres egen skyld. Når Kṛṣṇa taler om Sig Selv, er det derfor lykkebringende for alle verdener. Disse forklaringer fra Kṛṣṇa Selv virker måske underlige på dæmonerne, for de studerer kun Kṛṣṇa fra deres egen synsvinkel, men de hengivne byder med glæde Kṛṣṇas udtalelser velkomne, når de kommer fra Kṛṣṇa Selv. De hengivne priser altid sådanne autoritative udtalelser fra Kṛṣṇa, for hengivne er hele tiden ivrige efter at vide mere og mere om Ham. Ateisterne, der betragter Kṛṣṇa som et almindeligt menneske, kan på denne måde lære, at Kṛṣṇa er overmenneskelig, at Han er sac-cid-ānanda-vigraha, den evige form af lyksalighed og viden, at Han er transcendental, og at Han er hævet over indflydelsen fra den materielle naturs kvaliteter såvel som over tid og rum. En Kṛṣṇa-hengiven som Arjuna har utvivlsomt lagt enhver misforståelse af Kṛṣṇas transcendentale position bag sig, så når Arjuna stiller Herren dette spørgsmål, er det blot den hengivnes forsøg på at imødegå den ateistiske holdning hos personer, der anser Kṛṣṇa for at være et almindeligt menneske, der er underlagt den materielle naturs kvaliteter.