Bg 4.13

cātur-varṇyaṁ mayā sṛṣṭaṁ
guṇa-karma-vibhāgaśaḥ
tasya kartāram api māṁ
viddhy akartāram avyayam
Synonyms: 
cātuḥ-varṇyam — menneskesamfundets fire inddelinger; mayā — af Mig; sṛṣṭam — skabt; guṇa — af kvalitet; karma — og arbejde; vibhāgaśaḥ — i henhold til opdelinger; tasya — til det; kartāram — faderen; api — skønt; mām — Mig; viddhi — du må forstå; akartāram — som den ikke-handlende; avyayam — uforanderlig.
Translation: 
Ifølge den materielle naturs tre kvaliteter og det arbejde, der er forbundet med dem, har Jeg skabt menneskesamfundets fire inddelinger. Men selv om Jeg er skaberen af dette system, må du forstå, at Jeg ikke desto mindre er den, der ikke handler, for Jeg er uforanderlig.
Purport: 

FORKLARING: Herren er altings skaber. Han er ophav til alt, alt bliver opretholdt af Ham, og efter tilintetgørelsen hviler alt i Ham. Han er derfor skaberen af den sociale ordens fire inddelinger, der begynder med den intelligente klasse af mennesker, der formelt kaldes brāhmaṇaer, fordi de befinder sig i godhedens kvalitet. Dernæst er der den administrative klasse, der går under den formelle betegnelse kṣatriyaer, fordi de befinder sig i lidenskabens kvalitet. Handelsstanden, der er kendt som vaiśyaer, befinder sig i en blanding af lidenskab og uvidenhed, og śūdraerne eller arbejderklassen befinder sig i den materielle naturs uvidenhedskvalitet. På trods af, at Herren Kṛṣṇa har skabt menneskesamfundets fire inddelinger, tilhører Han ingen af disse inddelinger, for Han er ikke en af de betingede sjæle, af hvilke et udsnit udgør menneskesamfundet. Det menneskelige samfund ligner ethvert andet dyresamfund, men for at hæve mennesket fra dyrestadiet har Herren skabt de ovennævnte inddelinger med henblik på en systematisk udvikling af Kṛṣṇa-bevidsthed. Et bestemt menneskes tilbøjelighed til et bestemt arbejde afgøres af de af den materielle naturs kvaliteter, vedkommende har erhvervet sig. Sådanne livssymptomer ifølge den materielle naturs tre kvaliteter vil blive beskrevet i kapitel 18 i denne bog. En Kṛṣṇa-bevidst person står imidlertid over selv brāhmaṇaerne. Selv om det må forventes, at brāhmaṇaerne af natur kender Brahman, den Højeste Absolutte Sandhed, vender de fleste af dem sig kun til Herren Kṛṣṇas upersonlige Brahman-manifestation. Men et menneske, hvis viden om Guddommens Højeste Personlighed, Herren Śrī Kṛṣṇa, overskrider en brāhmaṇas begrænsede kundskab, bliver en Kṛṣṇa-bevidst person eller en vaiṣṇava med andre ord. Kṛṣṇa-bevidsthed indbefatter viden om alle Kṛṣṇas forskellige fuldstændige ekspansioner såsom Rāma, Nṛsiṁha, Varāha osv. Og ligesom Kṛṣṇa er transcendental til systemet med menneskesamfundets fire inddelinger, er en person i Kṛṣṇa-bevidsthed også hævet over alle menneskesamfundets kategorier, uanset om vi taler om opdelinger i samfund, nation eller race.