Skip to main content
Library » Bhagavad-gītā som den er » KAPITEL TRE:

Bg. 3.6

Tekst

karmendriyāṇi saṁyamya
ya āste manasā smaran
indriyārthān vimūḍhātmā
mithyācāraḥ sa ucyate

Synonyms

karma-indriyāṇi — de fem handlende sanseorganer; saṁyamya — efter at have behersket; yaḥ — enhver, der; āste — forbliver; manasā — med sindet; smaran — idet han dvæler ved; indriya-arthān — sanseobjekterne; vimūḍha — tåbelig; ātmā — sjæl; mithyā-ācāraḥ — hykler; saḥ — han; ucyate — kaldes.

Translation

Den, der afholder sanserne fra at handle, men hvis sind dvæler ved sanseobjekterne, bedrager med sikkerhed sig selv og kaldes en hykler.

Purport

FORKLARING: Der er mange hyklere, der nægter at arbejde i Kṛṣṇa- bevidsthed samtidig med, at de foregiver at meditere, imens deres sind i virkeligheden dvæler ved sansenydelse. Man kan også høre dem tale tør filosofi for at bluffe sofistikerede tilhængere, men ifølge dette vers er sådanne hyklere de største bedragere. For sin sansenydelses skyld kan man handle i en hvilken som helst kapacitet i den sociale orden, men hvis man følger de særlige regler og forskrifter, der gælder for ens status, kan man gradvist rense sin eksistens. Men den, der foregiver at være en yogī, mens han i virkeligheden tragter efter sanseobjekterne, må siges at være den største bedrager, også selv om han til tider taler filosofi. Hans viden er uden værdi, for virkningerne af et sådant syndigt menneskes viden ophæves af Herrens illusoriske energi. En sådan hyklers sind er altid urent, og derfor har hans opvisning af yogisk meditation ingen værdi overhovedet.