Bg. 3.35
Tekst
para-dharmāt sv-anuṣṭhitāt
sva-dharme nidhanaṁ śreyaḥ
para-dharmo bhayāvahaḥ
Synonyms
śreyān — langt bedre; sva-dharmaḥ — ens foreskrevne pligter; viguṇaḥ — selv fejlagtigt; para-dharmāt — end pligter angivet for andre; su- anuṣṭhitāt — udført fuldkomment; sva-dharme — i ens foreskrevne pligter; nidhanam — ødelæggelse; śreyaḥ — bedre; para-dharmaḥ — pligter, som foreskrives for andre; bhaya-āvahaḥ — farligt.
Translation
Det er langt bedre at gøre sine egne foreskrevne pligter, selv om de gøres mangelfuldt, end at gøre en andens pligter perfekt. At gå sin undergang i møde under udførelsen af sin pligt er bedre end at involvere sig i en andens pligter, for det er farligt at følge en andens vej.
Purport
FORKLARING: Man bør derfor udføre sine foreskrevne pligter i fuld Kṛṣṇa-bevidsthed i stedet for at gøre dem, der er foreskrevet andre. Materielt set er foreskrevne pligter de pligter, som det er pålagt én at gøre i overensstemmelse med ens psykiske og fysiske tilstand under fortryllelsen af den materielle naturs kvaliteter. Åndelige pligter er dem, der beordres af den åndelige mester for Kṛṣṇas transcendentale tjeneste. Men uanset om der er tale om materielle eller åndelige pligter, bør man holde sig til sine egne anviste pligter helt op til døden i stedet for at imitere en andens foreskrevne pligter. Pligter på henholdsvis det åndelige og materielle plan kan være forskellige, men princippet om at følge den autoriserede vejledning vil altid gavne den, der udfører pligterne. Så længe man ligger under for tiltrækningen til den materielle naturs kvaliteter, skal man følge de foreskrevne regler, der gælder for ens særlige situation, og ikke efterligne andre. En brāhmaṇa er for eksempel i godhedens kvalitet og dermed ikke-voldelig, imens en kṣatriya, der arbejder i lidenskabens kvalitet, har lov til at udøve vold. Derfor er det langt bedre for en kṣatriya at blive besejret i kamp, mens han følger reglerne for voldsudøvelse, end at efterligne en brāhmaṇa, der følger principperne for ikke-vold. Man bliver nødt til at rense sit hjerte gennem en gradvis proces og ikke brat. Når man imidlertid hæver sig over den materielle naturs kvaliteter og bliver helt Kṛṣṇa-bevidst, kan man gøre hvad som helst, det skal være, under en ægte åndelig mesters vejledning. I en sådan tilstand af fuldkommen Kṛṣṇa-bevidsthed kan en kṣatriya handle som en brāhmaṇa, eller en brāhmaṇa kan handle som en kṣatriya. På det transcendentale niveau gælder den materielle verdens sondringer ikke længere. Viśvāmitra var for eksempel oprindeligt kṣatriya, men fungerede senere hen som brāhmaṇa, mens Paraśurāma var en brāhmaṇa, der senere hen handlede som en kṣatriya. Det kunne de gøre, fordi de befandt sig på et transcendentalt niveau. Men så længe man befinder sig på det materielle plan, må man udføre sine pligter i overensstemmelse med den materielle naturs kvaliteter. Samtidig skal man have en fuld forståelse af Kṛṣṇa-bevidsthed.