Bg. 3.10
Tekst
purovāca prajāpatiḥ
anena prasaviṣyadhvam
eṣa vo ’stv iṣṭa-kāma-dhuk
Synonyms
saha — sammen med; yajñāḥ — offer; prajāḥ — generationer; sṛṣṭvā — efter at have skabt; purā — i fordums tid; uvāca — sagde; prajā-patiḥ — skabningernes Herre; anena — med dette; prasaviṣyadhvam — bliv mere og mere velhavende; eṣaḥ — dette; vaḥ — jeres; astu — lad det være; iṣṭa — alle ønskværdige ting; kāma-dhuk — den, der skænker.
Translation
Ved skabelsens begyndelse udsendte Herren over alle skabninger generationer af mennesker og halvguder sammen med offer til Viṣṇu og velsignede dem med ordene: “Bliv I lykkelige gennem dette yajña [offer], for det vil give jer alt, I kan ønske jer i livet med hensyn til at leve lykkeligt og opnå befrielse.”
Purport
FORKLARING: Den materielle verden, der er skabt af alle levende væseners Herre (Viṣṇu), giver de betingede sjæle en chance for at vende hjem, tilbage til Guddommen. Alle levende væsener i skabelsen er betingede af den materielle natur, fordi de har glemt deres forhold til Viṣṇu eller Kṛṣṇa, Guddommens Højeste Personlighed. Hensigten med de vediske principper er at hjælpe os til at forstå dette evige forhold, som det nævnes i Bhagavad-gītā (15.15) med ordene vedaiś ca sarvair aham eva vedyaḥ. Herren fortæller, at formålet med Vedaerne er at forstå Ham. I de vediske hymner finder vi sætningen patiṁ viśvasyātmeśvaram. Herren over de levende væsner er således Guddommens Højeste Personlighed, Viṣṇu. I Śrīmad-Bhāgavatam (2.4.20) beskriver Śrīla Śukadeva Gosvāmī Herren som pati på mange forskellige måder:
dhiyāṁ patir loka-patir dharā-patiḥ
patir gatiś cāndhaka-vṛṣṇi-sātvatāṁ
prasīdatāṁ me bhagavān satāṁ patiḥ
Prajā-pati er Herren Viṣṇu, og Han er Herre over alle levende væsener, over alle verdener og over alle skønheder, og Han er alt og alles beskytter. Herren skabte denne materielle verden for at lære de betingede sjæle, hvordan man udfører yajñaer (offerhandlinger) for at tilfredsstille Viṣṇu, så de levende væsener under deres ophold i den materielle verden kan leve komfortabelt uden bekymring og derefter vende tilbage til Guds rige, når de har overstået deres nuværende materielle kroppe. Det er hele programmet for den betingede sjæl. Ved at udføre yajña bliver de betingede sjæle gradvist Kṛṣṇa-bevidste og guddommelige i alle henseender. I Kalis tidsalder anbefaler Vedaerne saṅkīrtana-yajña (sang af Guds navne), og dette transcendentale system blev derfor indført af Herren Caitanya for at udfri alle mennesker i denne tidsalder. Saṅkīrtana-yajña og Kṛṣṇa-bevidsthed går fint i spænd sammen. Med særlig henvisning til saṅkīrtana-yajña bliver Herren Kṛṣṇa i Sin hengivne form (som Herren Caitanya) omtalt på følgende måde i Śrīmad-Bhāgavatam (11.5.32):
sāṅgopāṅgāstra-pārṣadam
yajñaiḥ saṅkīrtana-prāyair
yajanti hi su-medhasaḥ
“I denne Kalis tidsalder tilbeder folk, der er begavet med tilstrækkelig intelligens, Herren, der er i selskab med Sine ledsagere, ved at udføre saṅkīrtana-yajña.” Andre yajñaer, der foreskrives i de vediske tekster, er ikke lette i denne Kalis tidsalder, men saṅkīrtana-yajñaet er nemt og ophøjet og tjener alle formål, som det også bliver anbefalet i Bhagavad-gītā (9.14).