Bg 2.14

mātrā-sparśās tu kaunteya
śītoṣṇa-sukha-duḥkha-dāḥ
āgamāpāyino ’nityās
tāṁs titikṣasva bhārata
Synonyms: 
mātrā-sparśāḥ — sanseopfattelser; tu — kun; kaunteya — O Kuntīs søn; śīta — vinter; uṣṇa — sommer; sukha — lykke; duḥkha — og lidelse; dāḥ — de, der giver; āgama — opstår; apāyinaḥ — forsvinder; anityāḥ — midlertidige; tān — dem alle; titikṣasva — prøv blot at tolerere; bhārata — O efterkommer af Bharata-dynastiet.
Translation: 
De midlertidige forekomster af lykke og lidelse og deres forsvinden med tiden er som vintrenes og somrenes kommen og gåen, O Kuntīs søn. De opstår af sanseopfattelse, O Bharatas efterkommer, og man må lære at tolerere dem uden at blive forstyrret.
Purport: 

FORKLARING: Under den korrekte udførelse af sin pligt må man lære at tolerere den midlertidige kommen og gåen af lykke og lidelse. Ifølge de vediske forskrifter skal man tage bad tidligt om morgenen selv i måneden Māgha (januar-februar). På det tidspunkt er det meget koldt, men trods det holder en mand, der følger de religiøse principper, sig ikke tilbage fra at tage sit bad. På samme måde tøver en kvinde ikke med at lave mad i køkkenet i maj og juni, der er sommerhalvårets varmeste periode. Man må gøre sin pligt på trods af klimatiske ubehageligheder. Ligeledes er det kṣatriyaernes religiøse pligt at kæmpe, og selv om man må kæmpe mod en ven eller en slægtning, må man ikke afvige fra sin foreskrevne pligt. For at blive hævet til kundskabens platform er man nødt til at følge de religiøse princippers foreskrevne regler og reguleringer, for kun gennem kundskab og hengivenhed kan man befri sig selv fra māyās, illusionens, kløer.

De to navne, Arjuna tiltales med, er også vigtige. At tiltale ham som Kaunteya tilkendegiver hans ædle slægtskab på moderens side, og tiltalen som Bhārata angiver hans storhed på faderens side. Fra begge sider forventes han at have en stor arv. En stor arv indebærer ansvar for at udføre sine pligter ordentligt. Han kan således ikke undslå sig for at kæmpe.