Skip to main content

Bg. 17.15

Tekst

anudvega-karaṁ vākyaṁ
satyaṁ priya-hitaṁ ca yat
svādhyāyābhyasanaṁ caiva
vāṅ-mayaṁ tapa ucyate

Synonyms

anudvega-karam — ikke sårende; vākyam — tale; satyam — sandfærdig; priya — behagelig; hitam — gavnlig; ca — også; yat — som; svādhyāya — af vedisk studie; abhyasanam — udøvelse; ca — også; eva — afgjort; vāk-mayam — stemmens; tapaḥ — askese; ucyate — siges at være.

Translation

Talens askese består af tale, der er sandfærdig, behagelig, gavnlig og ikke ophidser andre såvel som i regelmæssigt at recitere den vediske litteratur.

Purport

FORKLARING: Man bør ikke tale på en måde, der ophidser andres sind. Når en lærer taler, kan han selvfølgelig sige sandheden for at instruere sine elever, men den samme lærer skal afholde sig fra at tale til dem, der ikke er hans elever, hvis det oprører deres sind. Dette er askese, hvad tale angår. Derudover skal man ikke tale meningsløst. Måden, man udtaler sig på i åndelige kredse, er at underbygge sine udtalelser ved at referere til skrifterne. Man skal omgående citere fra skrifternes autoritet for at bakke sine udtalelser op. På samme tid bør ens tale være en nydelse for ørene. Man kan drage den højeste åndelige nytte af den slags diskussioner og ophøje menneskesamfundet. Der findes en ubegrænset mængde af vedisk litteratur, og man bør studere den. Dette kaldes talens askese.