New version available here: vedabase.io

KAPITEL SEKSTEN: De guddommelige og dæmoniske naturer

Bg 16.1-3 Guddommens Højeste Personlighed sagde: Frygtløshed, renselse af ens eksistens, udvikling af åndelig viden, velgørenhed, selvbeherskelse, udførelse af offerhandlinger, studie af Vedaerne, askese, ligefremhed, ikke-vold, sandfærdighed, frihed fra vrede, forsagelse, fredfyldthed, modvilje mod fejlfinderi, medfølelse med alle levende væsener, frihed for havesyge, mildhed, beskedenhed, fast beslutsomhed, livskraft, tilgivelse, mod, renlighed og frihed fra misundelse og det lidenskabelige begær efter ære – disse transcendentale egenskaber tilhører fromme mennesker, der er udstyret med en guddommelig natur, O Bharatas efterkommer.
Bg 16.4 Stolthed, arrogance, indbildskhed, vrede, brutalitet og uvidenhed – N disse egenskaber tilhører dem, hvis natur er dæmonisk, O Pṛthās søn.
Bg 16.5 De transcendentale egenskaber bidrager til befrielse, mens de dæmoniske egenskaber fører til trældom. Vær ikke bekymret, for du er født med de guddommelige egenskaber, O Pāṇḍus søn.
Bg 16.6 O Pṛthās søn, i denne verden findes der to slags skabte væsener. Den ene kaldes de guddommelige og den anden de dæmoniske. Jeg har allerede udførligt fortalt dig om de guddommelige egenskaber. Hør nu fra Mig om de dæmoniske.
Bg 16.7 De, der er dæmoniske, ved ikke, hvad man bør gøre, og hvad man ikke bør gøre. Man finder hverken renlighed, korrekt opførsel eller sandfærdighed hos dem.
Bg 16.8 De siger, at denne verden er uvirkelig, uden noget grundlag og uden nogen Gud i kontrol. De hævder, at den er skabt af seksuelt begær og ingen anden årsag har end lyst.
Bg 16.9 I forlængelse af sådanne konklusioner involverer dæmoniske personer, der er vildledte og ingen intelligens har, sig i skadelige og forfærdelige handlinger, der er bestemt til at ødelægge verden.
Bg 16.10 Imens sådanne dæmoniske personer er opslugte af indbildsk stolthed og falsk prestige, søger de tilflugt i umætteligt begær. Fordi de således bedrages af illusion, sværger de i deres tiltrækning til det forbigående altid til urene handlinger.
Bg 16.11-12 De tror, at tilfredsstillelse af sanserne er den menneskelige civilisations største nødvendighed. På den måde kender deres ængstelse lige indtil det sidste ingen grænser. Fordi de er bundet af et net af hundredvis og tusindvis af ønsker og er opslugte af lyst og vrede, erhverver de sig penge på ulovlig vis for at tilfredsstille deres sanser.
Bg 16.13-15 Således tænker den dæmoniske person: “Så megen rigdom ejer jeg i dag, og ifølge mine planer vil jeg få endnu mere. Så meget er mit nu, og i fremtiden vil det forøges mere og mere. Han var min fjende, og jeg har slået ham ihjel, og mine andre fjender vil også blive dræbt. Jeg er herskeren over alting. Jeg er nyderen. Jeg er perfekt, mægtig og lykkelig. Jeg er den rigeste mand og er omgivet af aristokratiske slægtninge. Ingen er så magtfuld og lykkelig som jeg. Jeg vil udføre offerhandlinger, jeg vil yde velgørenhed, og således vil jeg nyde livet.” På denne måde forblændes sådanne mennesker af uvidenhed.
Bg 16.16 Imens de således forvirres af alle mulige bekymringer og vikles ind i et net af illusioner, bliver de alt for knyttede til sansenydelse og falder ned i helvede.
Bg 16.17 Selvtilfredse og altid uforskammede og vildledte af velstand og falsk prestige udfører de somme tider stolt offerhandlinger udelukkende af navn uden at følge nogen form for regler eller forskrifter.
Bg 16.18 Fordi de forvirres af falsk ego, styrke, stolthed, begær og vrede, bliver dæmonerne misundelige på Guddommens Højeste Personlighed, der befinder Sig i deres egne og andres kroppe, og bespotter derved den virkelige religion.
Bg 16.19 De, der er misundelige og ondsindede, de laveste blandt mennesker, kaster Jeg bestandigt ned i den materielle eksistens’ ocean i forskellige dæmoniske arter.
Bg 16.20 Sådanne personer fødes i dæmoniske arter igen og igen og kan aldrig komme til Mig, O Kuntīs søn. Gradvist synker de ned til den mest afskyelige form for eksistens.
Bg 16.21 Der er tre porte, der fører til dette helvede – begær, vrede og grådighed. Alle intelligente mennesker bør frasige sig disse, for de fører til sjælens fornedrelse.
Bg 16.22 O Kuntīs søn, den, der er undsluppet disse tre porte til helvede, handler på måder, der bidrager til selverkendelse, og når således gradvist det højeste bestemmelsessted.
Bg 16.23 Den, der forkaster skrifternes påbud og handler efter sit eget hoved, opnår hverken fuldkommenhed, lykke eller det højeste mål.
Bg 16.24 Man skal derfor forstå, hvad der er pligt, og hvad der ikke er pligt, ved at kende skrifternes anvisninger. Når man kender disse regler og forskrifter, skal man handle således, at man gradvist bliver ophøjet.