Bg. 15.3-4
Tekst
nānto na cādir na ca sampratiṣṭhā
aśvattham enaṁ su-virūḍha-mūlam
asaṅga-śastreṇa dṛḍhena chittvā
yasmin gatā na nivartanti bhūyaḥ
tam eva cādyaṁ puruṣaṁ prapadye
yataḥ pravṛttiḥ prasṛtā purāṇī
Synonyms
na — ikke; rūpam — formen; asya — af dette træ; iha — i denne verden; tathā — også; upalabhyate — kan opfattes; na — ikke; antaḥ — enden; na — ej; ca — heller; ādiḥ — begyndelsen; na — ej; ca — heller; sampratiṣṭhā — grundlaget; aśvattham — banyantræ; enam — dette; su-virūḍha — stærkt; mūlam — rodfæstet; asaṅga-śastreṇa — med utilknytningens våben; dṛḍhena — med det stærke; chittvā — efter at have fældet; tataḥ — derefter; padam — situation; tat — den; parimārgitavyam — må opsøges; yasmin — hvor; gatāḥ — når de er gået dertil; na — aldrig; nivartanti — de kommer tilbage; bhūyaḥ — igen; tam — til Ham; eva — sandelig; ca — også; ādyam — den oprindelige; puruṣam — Guddommens Personlighed; prapadye — overgive sig; yataḥ — fra hvem; pravṛttiḥ — begyndelsen; prasṛtā — udstrækker sig; purāṇī — den meget gamle.
Translation
Den virkelige form på dette træ kan ikke opfattes i denne verden. Ingen kan forstå, hvor det slutter, hvor det begynder, eller hvor dets fundament er. Men med beslutsomhed må man fælde dette dybt rodfæstede træ med utilknytningens våben. Dernæst skal man opsøge det sted, hvorfra man aldrig vender tilbage, når først man er kommet dertil, og der overgive sig til Guddommens Højeste Personlighed, fra hvem alt begyndte, og fra hvem alt har spredt sig siden tidernes morgen.
Purport
FORKLARING: Nu angives det klart, at den virkelige form på dette banyantræ ikke kan forstås i denne materielle verden. Eftersom roden vokser opad, udstrækker det virkelige træ sig i den anden ende. Når man er viklet ind i træets materielle forgreninger, kan man ikke se, hvor langt træet strækker sig, og man kan heller ikke se begyndelsen på det. Ikke desto mindre må man finde ud af, hvor det kommer fra. “Jeg er min fars søn, min far er søn af den-og-den person osv.” Ved at søge på denne måde når man frem til Brahmā, der kommer fra Garbhodakaśāyī Viṣṇu. Når man til sidst endelig når frem til Guddommens Højeste Personlighed, har man nået målet for sin udforskning. Man må finde frem til dette træs oprindelse, Guddommens Højeste Personlighed, ved at være i selskab med personer, der har viden om Guddommens Højeste Personlighed. Gennem forståelse bliver man gradvist utilknyttet til denne falske genspejling af virkeligheden, og med viden kan man skære forbindelsen over og rent faktisk blive situeret i det virkelige træ.
I denne forbindelse er ordet asaṅga meget vigtigt, for tilknytningen til sansenydelse og til at herske over den materielle natur er meget stærk. Man bliver derfor nødt til at lære, hvad det vil sige at være utilknyttet, ved at diskutere åndelig videnskab på grundlag af de autoritative skrifter, og man må høre fra personer, der rent faktisk har viden. Som et resultat af sådanne diskussioner i selskab med hengivne kommer man til Guddommens Højeste Personlighed. Det første, man da må gøre, er at overgive sig til Ham. Beskrivelsen af det sted, hvorfra man aldrig mere vender tilbage til dette falsk afspejlede træ, når man først er kommet dertil, gives her. Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa, er den oprindelige rod, som alt er udsprunget fra. For at vinde denne Guddommens Personligheds gunst skal man blot overgive sig, og dette er resultatet af at udføre hengiven tjeneste i form af at høre og tale om Kṛṣṇa osv. Han er årsagen til udfoldelsen af den materielle verden. Dette er allerede blevet forklaret af Herren Selv. Ahaṁ sarvasya prabhavaḥ (Bg. 10.8): “Jeg er altings oprindelse.” For at slippe ud af forviklingen i dette materielle livs stærke banyantræ må man således overgive sig til Kṛṣṇa. Så snart man overgiver sig til Kṛṣṇa, bliver man automatisk utilknyttet til denne materielle ekspansion.