Skip to main content

Bg. 15.20

Tekst

iti guhya-tamaṁ śāstram
idam uktaṁ mayānagha
etad buddhvā buddhimān syāt
kṛta-kṛtyaś ca bhārata

Synonyms

iti — således; guhya-tamam — det mest fortrolige; śāstram — åbenbarede skrift; idam — dette; uktam — er blevet afsløret; mayā — af Mig; anagha — O du syndfrie; etat — dette; buddhvā — efter at have forstået; buddhi- mān — intelligent; syāt — man bliver; kṛta-kṛtyaḥ — den mest perfekte i sine bestræbelser; ca — og; bhārata — O Bharatas efterkommer.

Translation

O du syndfrie, dette er den mest fortrolige del af de vediske skrifter, og den er nu blevet afsløret af Mig. Den, der forstår dette, bliver vis og opnår fuldkommenhed i sine bestræbelser.

Purport

FORKLARING: Her forklarer Herren klart, at dette er alle de åbenbarede skrifters essens, som man skal forstå, som den bliver givet af Guddommens Højeste Personlighed. På den måde vil man blive intelligent og perfekt i transcendental kundskab. Med andre ord kan alle blive befriet for enhver besmittelse fra den materielle naturs kvaliteter ved at forstå denne filosofi om Guddommens Højeste Personlighed og engagere sig i Hans transcendentale tjeneste. Hengiven tjeneste er en åndelig forståelsesproces. Hvor som helst der forekommer hengiven tjeneste, kan der ikke samtidigt eksistere materiel besmittelse. Hengiven tjeneste til Herren og Herren selv er én og samme ting, for de er begge åndelige. Hengiven tjeneste finder sted i den Højeste Herres indre energi. Herren sammenlignes med Solen og uvidenhed med mørke. Der, hvor Solen er, kan der ikke være mørke. Hvor der forekommer hengiven tjeneste under den rette vejledning af en ægte åndelig mester, kan der derfor ikke være nogen form for uvidenhed.

Alle bør tage denne bevidsthed om Kṛṣṇa til sig og engagere sig i hengiven tjeneste for at blive intelligente og rene. Ligegyldigt hvor intelligent man anses for at være af folk flest, er man ikke fuldkommen intelligent, medmindre man kommer dertil, hvor man forstår Kṛṣṇa og engagerer sig i hengiven tjeneste.

At Arjuna bliver tiltalt med ordet anagha, er betydningsfuldt. Anagha eller “O du syndfrie” betyder, at medmindre man er fri for alle syndige reaktioner, er det meget svært at forstå Kṛṣṇa. Man er nødt til at blive fri for enhver forurening, enhver form for syndig handling. Da kan man forstå. Hengiven tjeneste er imidlertid så ren og kraftfuld, at så snart man er engageret i hengiven tjeneste, kommer man automatisk til det syndefrie stadie.

Når man udfører hengiven tjeneste i selskab med rene hengivne i fuld Kṛṣṇa-bevidsthed, er der visse ting, der helt og holdent må overvindes. Den vigtigste at få bugt med er hjertets svaghed. Det første fald skyldes ønsket om at herske over den materielle natur, hvorved man opgiver den Højeste Herres transcendentale kærlighedstjeneste. Hjertets anden svaghed er, at i takt med, at ens tilbøjelighed til at herske over den materielle natur tiltager, bliver man knyttet til materie og besiddelse af materie. Den materielle tilværelses problemer skyldes disse svagheder i hjertet. I dette kapitels første fem vers bliver det forklaret, hvordan man befrier sig selv for disse svagheder, og resten af kapitlet fra vers 6 til slut diskuterer puruṣottama-yoga.

Således ender Bhaktivedanta-forklaringerne til Śrīmad Bhagavad-gītās 15. kapitel, Puruṣottama-yoga, den Højeste Persons yoga.