Bg 15.2

adhaś cordhvaṁ prasṛtās tasya śākhā
guṇa-pravṛddhā viṣaya-pravālāḥ
adhaś ca mūlāny anusantatāni
karmānubandhīni manuṣya-loke
Synonyms: 
adhaḥ — nedad; ca — og; ūrdhvam — opad; prasṛtāḥ — udstrakte; tasya — dets; śākhāḥ — grene; guṇa — af den materielle naturs kvaliteter; pravṛddhāḥ — udviklet; viṣaya — sanseobjekter; pravālāḥ — kviste; adhaḥ — nedad; ca — og; mūlāni — rødder; anusantatāni — udstrakte; karma — til arbejde; anubandhīni — bundet; manuṣya-loke — i menneskesamfundets verden.
Translation: 
Dette træs grene, der næres af den materielle naturs tre kvaliteter, vokser både nedad og opad. Kvistene er sanseobjekterne. Dette træ har også rødder, der vokser nedad, og disse er bundet til menneskesamfundets frugtstræbende handlinger.
Purport: 

FORKLARING: Her gives der en yderligere beskrivelse af banyantræet. Dets grene strækker sig i alle retninger. I de lavere dele er der forskellige manifestationer af levende væsener såsom mennesker, dyr, heste, køer, hunde, katte osv. De befinder sig på grenenes nedre dele, mens der på de øvre er højere former for levende væsener som halvguder, gandharvaer og mange andre højere livsformer. Ligesom et træ næres af vand, henter dette træ sin næring fra den materielle naturs tre kvaliteter. Sommetider ser vi, at et landområde er goldt på grund af mangel på vand, og andre gange er det grønt og frodigt. På samme måde bliver de forskellige livsformer manifesteret alt efter, hvor graden og omfanget af visse af naturens kvaliteter er større.

Træets kviste anses for at være sanseobjekterne. Når vi kultiverer N naturens forskellige kvaliteter, udvikler vi forskellige sanser, og igennem disse sanser nyder vi forskellige sanseobjekter. Grenenes spidser er sanserne såsom ørerne, næsen, øjnene osv., der er knyttet til nydelsen af forskellige sanseobjekter. Kvistene repræsenterer lyd, form, berøring osv., dvs. sanseobjekterne. Siderødderne er tilknytninger og aversioner, der udspringer af forskellige former for lidelse og sansenydelse. Tendenserne til fromhed og ugudelighed anses for at have udviklet sig fra disse sekundære rødder, der spreder sig i alle retninger. Den egentlige rod kommer fra Brahmaloka, mens de andre rødder er at finde på de menneskelige planetsystemer. Efter at have nydt resultatet af sine fromme handlinger på de øvre planetsystemer kommer man ned til denne jord og fornyer sin karma, sine frugtstræbende handlinger, for igen at blive forfremmet. Denne menneskeplanet betragtes som handlingsfeltet.