Bg. 15.14
Tekst
prāṇināṁ deham āśritaḥ
prāṇāpāna-samāyuktaḥ
pacāmy annaṁ catur-vidham
Synonyms
aham — Jeg; vaiśvānaraḥ — Min fuldstændige del som fordøjelsesilden; bhūtvā — idet jeg bliver; prāṇinām — af alle levende væsener; deham — i kroppen; āśritaḥ — situeret; prāṇa — den udadgående luft; apāna — den nedadgående luft; samāyuktaḥ — holder i balance; pacāmi — Jeg fordøjer; annam — føde; catuḥ-vidham — de fire slags.
Translation
Jeg er fordøjelsesilden i alle levende væseners kroppe, og Jeg slutter Mig til den udadgående og indadgående livsluft for at fordøje de fire slags føde.
Purport
FORKLARING: Ifølge āyurvedisk śāstra er der i maven en ild, der fordøjer al mad, der kommer ned i maven. Når ilden ikke brænder, føler man ingen sult, og når ilden er i orden, bliver vi sultne. Nogle gange, hvis der ikke er ordentlig gang i ilden, er det nødvendigt med behandling. Under alle omstændigheder repræsenterer denne ild Guddommens Højeste Personlighed. Vediske mantraer (Bṛhad-āraṇyaka Upaniṣad 5.9.1) bekræfter også, at den Højeste Herre eller Brahman befinder Sig i maven i form af ild og fordøjer alle former for mad (ayam agnir vaiśvānaro yo ’yam antaḥ puruṣe yenedam annaṁ pacyate). Eftersom Han således hjælper til med fordøjelsen af alle former for mad, er det levende væsen ikke uafhængigt, når det kommer til at spise. Medmindre den Højeste Herre hjælper ham med at fordøje, kan han ikke spise. Således både frembringer og fordøjer Han maden, og ved Hans nåde nyder vi livet. Dette bekræftes også i Vedānta-sūtra (1.2.27) med ordene śabdādibhyo ’ntaḥ pratiṣṭhānāc ca: Herren befinder Sig i lyden og i kroppen, i luften og selv i maven som fordøjelseskraften. Der er fire slags mad. Noget drikkes, noget tygges, noget slikkes op, og noget suges op, og Han er fordøjelseskraften for dem alle.