Bg 15.1

śrī-bhagavān uvāca
ūrdhva-mūlam adhaḥ-śākham
aśvatthaṁ prāhur avyayam
chandāṁsi yasya parṇāni
yas taṁ veda sa veda-vit
Synonyms: 
śrī-bhagavān uvāca — Guddommens Højeste Personlighed sagde; ūrdhva-mūlam — med rødder opad; adhaḥ — nedad; śākham — med grene; aśvattham — et banyantræ; prāhuḥ — beskrives; avyayam — evigt; chandāṁsi — de vediske hymner; yasya — hvis; parṇāni — blade; yaḥ — enhver, der; tam — dette; veda — kender; saḥ — han; veda-vit — kenderen af Vedaerne.
Translation: 
Guddommens Højeste Personlighed sagde: Det siges, at der findes et uforgængeligt banyantræ, hvis rødder vokser opad og grene nedad, og hvis blade er de vediske hymner. Den, der kender dette træ, kender Vedaerne.
Purport: 

FORKLARING: Efter diskussionen om vigtigheden af bhakti-yoga kan man med rette spørge: “Hvad med Vedaerne?” Det forklares i dette kapitel, at formålet med at studere Vedaerne er at forstå Kṛṣṇa. Det betyder, at den, der er Kṛṣṇa-bevidst og er engageret i hengiven tjeneste, allerede kender Vedaerne.

Denne materielle verdens forviklinger bliver her sammenlignet med et banyantræ. Der er ingen ende på dette banyantræ for den, der er involveret i frugtstræbende handlinger. Han vandrer fra den ene gren til den anden og videre til den næste og så fremdeles. Denne materielle verdens træ er uden ende, og for den, der er knyttet til dette træ, er der ingen mulighed for befrielse. De vediske hymner, hvis formål er at ophøje én, kaldes for dette træs blade. Træets rødder vokser opad, for de begynder fra universets højeste planet, hvor Brahmā befinder sig. Hvis man kan forstå dette uforgængelige træ af illusion, kan man slippe ud af det.

Man bør forstå denne befrielsesproces. Det blev forklaret i de foregående kapitler, at der er mange måder, hvorpå man kan slippe ud af de materielle forviklinger. Og til og med kapitel 13 har vi set, at hengiven tjeneste til Herren er den bedste vej. Det grundlæggende princip i hengiven tjeneste er at være utilknyttet til materielle aktiviteter og udvikle tilknytning til Herrens transcendentale tjeneste. Hvordan man bryder tilknytningen til den materielle verden, bliver diskuteret i begyndelsen af dette kapitel. Roden til denne materielle eksistens vokser opad. Det betyder, at den har sin rod i den totale materielle substans fra universets højeste planet. Derfra udbreder hele universet sig i så mange forgreninger, der repræsenterer de forskellige planetsystemer. Frugterne repræsenterer resultaterne af de levende væseners handlinger, nemlig religion, økonomisk udvikling, sansetilfredsstillelse og befrielse.

Nu har vi jo ingen umiddelbar oplevelse i denne verden af et træ med grenene nedad og rødderne opad, men det findes faktisk. Et sådant træ kan ses på bredden af en sø. Vi kan se, at træerne på bredden spejler sig i vandet med grenene nedad og rødderne opad. Denne materielle verdens træ er med andre ord intet andet end en refleksion af det virkelige træ i den åndelige verden. Spejlbilledet af den åndelige verden bliver reflekteret i begær, ligesom et træs spejlbillede bliver reflekteret i vand. Det er begær, der er grunden til, at tingene befinder sig i det reflekterede materielle lys. Hvis man ønsker at slippe ud af denne materielle eksistens, skal man have et grundigt kendskab til dette træ ved at studere det analytisk. Da kan man bryde sit forhold til det.

Fordi dette træ er en refleksion af det virkelige træ, er det en nøjagtig kopi. Alt findes der i den åndelige verden. Upersonalisterne anser Brahman for at være roden til dette materielle træ, og fra denne rod kommer ifølge sāṅkhya-filosofien prakṛti, puruṣa, de tre guṇaer, så de fem grove elementer (pañca-mahā-bhūta), de ti sanser (daśendriya), sindet osv. På denne måde inddeler de hele den materielle verden i 24 elementer. Hvis Brahman er centrum for alle manifestationer, er denne materielle verden en manifestation på 180 grader omkring dette midtpunkt, og den åndelige verden udgør de resterende 180 grader. Den materielle verden er en forvrænget genspejling, så den åndelige verden må have den samme mangfoldighed, men der er den virkelig. Prakṛti er den Højeste Herres ydre energi, og puruṣa er den Højeste Herre Selv, hvilket bliver forklaret i Bhagavad-gītā. Eftersom denne manifestation er materiel, er den midlertidig. Et spejlbillede er midlertidigt, for nogle gange er det synligt og andre gange ikke. Men oprindelsen, som spejlbilledet er en refleksion af, er evig. Den materielle refleksion af det virkelige træ må hugges om. Når det siges, at en person kender Vedaerne, må man gå ud fra, at han ved, hvordan man skærer tilknytningen til denne materielle verden over. Hvis man ved, hvordan man gør det, kender man virkelig Vedaerne. Den, der er tiltrukket af Vedaernes ritualistiske procedurer, er tiltrukket af træets smukke grønne blade. Han kender egentlig ikke Vedaernes formål. Formålet med Vedaerne, som det bliver afsløret af Guddommens Personlighed Selv, er at hugge det reflekterede træ om og komme til det virkelige træ i den åndelige verden.