Skip to main content

Bg. 13.14

Tekst

sarvataḥ pāṇi-pādaṁ tat
sarvato ’kṣi-śiro-mukham
sarvataḥ śrutimal loke
sarvam āvṛtya tiṣṭhati

Synonyms

sarvataḥ — overalt; pāṇi — hænder; pādam — og ben; tat — den (Han); sarvataḥ — overalt; akṣi — øjne; śiraḥ — hoveder; mukham — og ansigter; sarvataḥ — overalt; śruti-mat — har ører; loke — i verden; sarvam — alting; āvṛtya — idet Han dækker; tiṣṭhati — eksisterer.

Translation

Hans hænder og ben og Hans øjne, hoveder og ansigter er overalt, og Han har ører overalt. På denne måde eksisterer Oversjælen og gennemtrænger alt.

Purport

FORKLARING: Ligesom Solen spreder sine umådelige stråler, spreder Oversjælen eller Guddommens Højeste Personlighed også Sine. Han eksisterer i Sin altgennemtrængende form, og alle de individuelle levende væsener lige fra den første store lærer, Brahmā, ned til den mindste myre lever inden i Ham. Der er utallige hoveder, ben, hænder og øjne og talløse levende væsener. De eksisterer alle i og på Oversjælen. Derfor er Oversjælen altgennemtrængende. Den individuelle sjæl kan derimod ikke sige, at han har hænder, ben og øjne overalt. Det er umuligt. Hvis man tror, at på grund af uvidenhed er man ikke bevidst om, at man har hænder og ben udbredt overalt, men at man når til det stadie, så snart man har den rette viden, er ens tankegang selvmodsigende. Siden den individuelle sjæl er betinget af den materielle natur, kan han ikke være den højeste. Den Højeste er forskellig fra den individuelle sjæl. Den Højeste Herre kan udstrække Sin hånd i det uendelige. Det kan den individuelle sjæl ikke. Herren fortæller i Bhagavad-gītā, at hvis nogen tilbyder Ham en blomst, en frugt eller lidt vand, tager Han imod det. Hvis Herren befinder Sig langt borte, hvordan kan Han da modtage ting? Men dette er Herrens almagt. Selv om Han befinder Sig i Sin egen bolig langt, langt væk fra Jorden, kan Han række hånden ud for at modtage ligegyldigt hvad, som hvem som helst tilbyder Ham. Det er Hans kraft. Der står i Brahma-saṁhitā (5.37), goloka eva nivasaty akhilātma-bhūtaḥ: Skønt Han altid er optaget af Sine lege på Sin transcendentale planet, er Han altgennemtrængende. Den individuelle sjæl kan ikke hævde at være altgennemtrængende. Dette vers beskriver således den Højeste Sjæl, Guddommens Personlighed, ikke den individuelle sjæl.